Det er afgørende for væksten i de kommende år, at vi sikrer virksomhederne tilstrækkelig arbejdskraft med de rigtige kompetencer. Aktuelt efterspørger mange virksomheder højtuddannede, uden at de umiddelbart kan finde medarbejdere med de relevante kompetencer. Samtidig er der højtuddannede, der har kompetencer, som ligger meget tæt på de efterspurgte, men ikke tæt nok til at de finder ansættelse i virksomhederne.

Den teknologiske udvikling går så hurtigt, at en lang grunduddannelse ikke i sig selv giver de højtuddannede garanti for at kunne matche jobkravene efter nogle år på arbejdsmarkedet. For at sikre flere succesfulde match mellem højtuddannede og virksomheder med udækkede kompetencebehov, så skal den enkelte højtuddannede kunne udvikle sine kompetencer, fx via efter- og videreuddannelse, så de matcher virksomhedernes behov.

Akademikerne foreslår derfor, at der etableres et efter- og videreuddannelsestilbud i form at en række matchmoduler, der kan give højtuddannede den ekstra kompetence, de mangler for at opfylde jobkravene i de brancher, der mangler højtuddannet arbejdskraft.

Matchmoduler – hvad er det?
Der skal være tale om fleksible uddannelser af kortere varighed, og de skal i videst mulig omfang dække virksomhedernes kompetencebehov. Dog kan der indregnes en praktikperiode i virksomheden under eller efter kurset. Matchmodulerne bør udvikles i samarbejde mellem universiteter og/eller andre videregående uddannelsesinstitutioner, arbejdsgiver- og brancheorganisationer, virksomheder med mangel på arbejdskraft og faglige organisationer, og modulerne bør akkrediteres.

For at uddannelsesinstitutionerne kan udbyde de relevante matchmoduler, er der behov for et økonomisk grundlag både til udvikling af kurserne og til udbud af kurserne uden for almindelig undervisningstid. Her kan der eventuelt være tale om en kombination af offentlige midler, medfinansiering fra arbejdsgiverne og deltagerbetaling. Matchmodulerne kan eventuelt udbydes som online kurser, og det bør undersøges, om der allerede findes relevante kurser, som udbydes online af universiteter i udlandet. Der bør dog holdes fokus på kvalitet, gennemsigtighed og samarbejde om godkendelse af kurserne.

Modellen kan udvides til at omfatte alle med en videregående uddannelse og i højere grad indbefatte moduler udviklet i samarbejde med erhvervsakademier og professionshøjskoler.

Forslaget, som er blevet spillet ind i trepartsforhandlingerne, kan læses her