01 maj Med den etårige dagpengeperiode risikerer 5.200 dimittender årligt at falde ud af dagpengesystemet
Mange dimittender risikerer at falde ud af dagpengesystemet, når dagpengeperioden for dimittender ændres fra to til et år den 1. maj 2023. Det gælder bl.a. dimittender fra erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter, som fremover vil miste dagpengeretten og i stedet overgå til kontanthjælp eller anden alternativ forsørgelse.
(Hent print-venlig PDF version her).
Hvor mange der falder ud af dagpengesystemet, afhænger af konjunktursituationen, samt hvordan den forkortede dagpengeperiode påvirker lediges adfærd. Men uanset hvilke antagelser der lægges til grund, vil det dreje sig om flere tusinde dimittender. Akademikerne skønner, at op mod 5.200 dimittender årligt vil falde ud af dagpengesystemet.
Figur 1 viser det estimerede antal dimittender, der ville være faldet ud af dagpengesystemet i 2021, hvis dagpengeperioden havde været ét år under forskellige konjunktursituationer. Med det nuværende antal dimittender drejer det sig om op mod 5.200 i en ugunstig konjunktursituation.
Estimatet vurderes at være forsigtigt. For det første ses der bort fra erhvervsudannede, idet erhvervsuddannede kan optjene ret til ordinære dagpenge under deres uddannelse. Det er dog ikke alle erhvervsuddannede, der vil gøre dette. Derudover ses der kun på personer med ét sammenhængende dagpengeforløb på mindst et år efter endt uddannelse. I praksis vil lovændringen dog også omfatte dimittender, der finder kortvarig beskæftigelse uden at optjene ret til ordinære dagpenge. Det reelle antal personer, der falder ud af dagpengesystemet, vil derfor antageligvis være højere, end hvad der fremgår af figur 1.
Andelen, der falder ud af dagpengesystemet, er mindre, hvis det antages, at dagpengereformen vil få flere dagpengemodtagere i job. De grønne søjler i figur 1 viser antallet af dimittender, der falder ud af dagpengeretten, hvis 20 pct. flere kommer i arbejde inden for et år som følge af forkortelsen af dagpengeperioden. Sammenholdt med estimater fra større analyser af tidligere dagpengereformer er effekten af ændret søgemønster på 20 pct. relativt stor. Eksempelvis finder SFI[1], at reduktionen af dagpengeperioden fra fire til to år efter dagpengereformen i 2010 betød, at cirka 1 pct. fandt beskæftigelse tidligere, end de ellers ville have gjort.
Det kan bemærkes, at spændet på 2.700-5.200 personer, som står til at falde ud af dagpengesystemet, afviger fra de opgørelser af effekter på det strukturelle arbejdsudbud, som er lavet i forbindelse med den nye dagpengereform. Det skyldes metodiske forskelle. Tallene i denne opgørelse er baseret på en faktuel optælling af, hvor mange dimittender der i dag har et dagpengeforløb på mere end 52 uger og derfor kan blive påvirket af grænsen på et år.
Metode
Til analysen er anvendt Beskæftigelsesministeriets forløbsregister, DREAM, og det komprimerede elevregister, ELEV3, fra Danmarks Statistik. Populationen er begrænset til dimittender fra korte videregående uddannelser, mellemlange videregående uddannelser, og lange videregående uddannelser. Alle er dimitteret i studieårene 2000-2019. Dimittender, der fortsætter på en anden uddannelses efter dimission, er ikke medtaget.
Dimittendledigheden er målt som ugentlige udbetalinger af alle dagpengeydelser undtagen barselsdagpenge via DREAM-registeret. En ledighedsperiode vurderes som startet inden for fire uger efter dimission og regnes som afsluttet, når et individ har haft fire ugers sammenhængende beskæftigelse.
Antallet af udfaldsramte i 2021-årgangen er udregnet som andelen af udfaldstruede i et givent år ganget med antallet af dagpengeberettigede dimittender i 2021. Antallet af dimittender i 2021 er bestemt ud fra DST’s statistikbank, GENMF10 og normaliseret med den kohorte, som udfaldsraten er udregnet fra. I 2021 drejer det sig om 77.216 personer.
[1] SFI, 2014: Konsekvenser af dagpengeperiodens halvering – En kvantitativ undersøgelse af effekten for de ledige
(Hent print-venlig PDF version her).