Af afdelingschef Niels Lykke Jensen, AC, uddannelseschef Bjarne Lundager Jensen, DI, og markedschef Jannik Schack Linnemann, Dansk Erhverv

I disse dage behandles et lovforslag, som skal gøre det muligt for nyuddannede akademikere at blive på universitetet i op til et halvt år ekstra efter afslutning af deres uddannelse. Det er positivt, at politikerne nu vil give en håndsrækning til de mange nyuddannede akademikere, der bliver ramt af den stigende ledighed under den økonomiske krise. Det er et godt initiativ, fordi vi ikke har råd til at miste de højtuddannedes kompetencer på længere sigt. Derfor er det også så afgørende at fokusere på, hvordan vi kan lette overgangen mellem studie og job og reducere arbejdsløsheden for nyuddannede.

Problemet er bare, at politikerne har valgt et så smalt initiativ, at det ikke sikrer, at de nyuddannede bliver bedre i stand til at finde et job. Initiativet kaldes “særligt kompetenceudvidende forløb for nyuddannede” – vi kalder det nuværende lovforslag for “11. semester”, og der er en konkret risiko for, at det ender med at blive “opbevaring”. For politikerne lægger op til, at universiteterne udbyder halvårlige forløb, alene bestående af eksisterende universitetsfag. De studerende skal vedblive med at opføre sig som studerende. De skal læse, gå til eksamen og optjene studiepoint. Og der bliver fælles forløb for mange studerende – ikke individuelt tilrettelagte ud fra særlige behov hos den enkelte. Og nyuddannede får ikke mulighed for at erfare, om det er svært for dem at få et job, før de søger. For det er en betingelse, at de søger direkte fra studiet – ellers kan de ikke blive optaget.

Nyuddannede, der kommer ud til en svær arbejdsmarkedssituation, har behov for at få afklaret deres kompetencer – både fagligt, personligt og socialt. Desuden har de behov for at få viden om, hvor på arbejdsmarkedet deres kompetencer kan bruges. Måske har de også behov for at få vejledning om, hvor deres specielle kompetencer kan bruges inden for utraditionelle fag. Det sidste er især vigtigt for studerende, der kommer fra fag med permanent høj arbejdsløshed. Yderligere har de studerende ofte behov for at få noget arbejdserfaring og kontakt til aftagerne.

Derfor – kære politikere – der er behov for, at forløbene ændres. De skal være tilpasset den enkeltes behov, dvs. være fleksible og individuelle og indeholde vejledning og coaching og være målrettet studerende med høj ledighedsrisiko.