02 apr Ny undersøgelsesrapport støtter op om et regeringsindgreb mod falske selvstændige
Ekspertgruppe nedsat af Beskæftigelses-ministeriet foreslår formodningsregel for lønmodtagerstatus ved atypisk beskæftigelse, som middel til at afskaffe virksomheders kreative brug af ”falske selvstændige” i stedet for ansættelser. Akademikerne ser frem til, at regeringen hurtigst muligt forbereder et lovindgreb, så gråzonen af atypisk beskæftigede bliver klarlagt og tvivl fjernet, hvor der er usikkerhed om, hvorvidt man er det ene eller det andet.
Udfordringen med ”falske selvstændige” handler ikke kun om madudbringning eller rengøringshjælp formidlet gennem en digital platform. Den gælder for hele arbejdsmarkedet, og vi ser også mange eksempler på freelancere og honorarlønnede inden for bl.a. kommunikation, formidling og teknik, som fejlagtigt bliver kategoriseret som selvstændige, selv om de reelt arbejder på lige fod med lønmodtagere hos en virksomhed.
Med den nye rapport fra ekspertgruppen fra Århus Universitet, der netop er blevet offentliggjort, bliver behovet for en ny formodningsregel for lønmodtagerstatus på det danske arbejdsmarked igen understreget. Rapporten er et resultat af en bestilling fra Beskæftigelsesministeriet, der sidste år bad en ekspertgruppe om at undersøge, hvordan man nemmere kan afklare status for personer, der udfører arbejde på digitale arbejdsplatforme i Danmark, men også andre atypisk beskæftigede.
Formanden for Akademikerne, Lisbeth Lintz, er glad for, at rapporten peger på, at en formodningsregel vil kunne løse problemet, som skal anvendes ved tvivlstilfælde.
”Et stigende antal akademikere arbejder som atypisk beskæftigede. Det er langt henad vejen positivt, og det skaber vækst, fleksibilitet og dynamik i erhvervslivet. Hvis ikke man indretter sin forretningsmodel efter reel selvstændig virksomhed på både godt og ondt, så er man altså lønmodtager. Vi skal ikke have en 3. kategori på det danske arbejdsmarked”, siger Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne.
Den nye rapport viser bl.a., at den danske ansættelsesretlige lovgivning i dag ikke er konsekvent i forhold til ansættelsesretlig status, og problemet bliver endnu større i forhold til anden lovgivning, herunder skattelovgivningen.
Lisbeth Lintz fortsætter:
”Er man lønmodtager skal det selvfølgelig foregå på et fundament af rimelige vilkår og ubøjelige rettigheder. Præcis som vi altid forventer det, når det handler om almindelige lønmodtagere. Det problem vil en ny formodningsregel løse, fordi den vil sikre, at når der er tvivl, vil den enkelte bliver behandlet som lønmodtager. Dermed vil den enkelte opnå større klarhed om rettigheder både i ansættelsesretlig forstand og i forhold til skat og som konsekvens heraf lige muligheder i forhold til fx dagpenge, pension, løn under sygdom og barsel”, siger Lisbeth Lintz.
Akademikerne understreger, at det er vigtigt, at man fortsat skal have samme muligheder for iværksætteri og starte egen virksomhed, også som enkeltmandsvirksomhed eller soloselvstændig. Men det skal være reelt og ikke et forsøg på omgåelse af lønmodtagerbeskyttelsen.
Rapporten fra ekspertgruppen sætter derudover spot på selvstændiges muligheder for at kunne forhandle overenskomst uden at komme i strid med konkurrencereglerne samt spot på udfordringerne digitalisering og ledelse gennem algoritmer.
På baggrund af rapportens konklusioner anbefaler Akademikerne, at regeringen arbejder videre med en række forskellige lovindgreb på området.
Et ensartet lønmodtagerbegreb i dansk ret.
Akademikerne anbefaler, at der indføres et ensartet lønmodtagerbegreb i dansk ret, som tager afsæt i det EU-retlige arbejdstagerbegreb.
Lønmodtagere, selvstændige og virksomheder skal kunne indrette deres erhvervsaktiviteter i vished om, at der ikke opstår tvivl om lønmodtagerstatus eller status som selvstændig. Dette skal gælde både i forhold til ansættelsesretlig lovgivning, social lovgivning såvel som skattelovgivning m.v.
Indførelse af en formodningsregel for lønmodtagerstatus i dansk ret
Akademikerne bakker overordnet op om, at der indføres en formodningsregel for lønmodtagerstatus til brug for tvivlstilfælde gældende for hele arbejdsmarkedet.
Den nærmere udformning skal drøftes videre. Men det er en forudsætning, at den ikke ændrer status for personer, der i dag har en velfungerende forretningsmodel som soloselvstændig under regulerede ordninger, hvor arbejdsmarkedets parter er enige om, at der ikke er tale om omgåelse af lønmodtagerrettigheder. Desuden må en formodningsregel ikke gøre det vanskeligere at starte selvstændig virksomhed.
Skab klar hjemmel i konkurrencereglerne til at soloselvstændige kan forhandle kollektive overenskomster
Akademikerne opfordrer til, at der skabes klar hjemmel i lovgivningen til, at der kan forhandles kollektive overenskomster for soloselvstændige i situationer, hvor soloselvstændige er sammenlignelige med lønmodtagere, samt når den enkelte soloselvstændige er i en svag forhandlingsposition overfor en stærk modpart.
Der opfordres desuden til, at parterne på arbejdsmarkedet allerede nu begynder at indtænke soloselvstændige i eksisterende overenskomster i overensstemmelse med EU-Kommissionens præciserende udmelding om konkurrencereglerne, ligesom der forsøges indgået kollektive overenskomster for soloselvstændige der, hvor der måtte være et behov.
Ledelse gennem algoritmer skal følge de arbejdsretlige regler
Akademikerne foreslår, at der med inspiration fra direktivforslaget om platformsarbejde tages lovgivningsinitiativ til udbredelse af rettigheder om indsigt i algoritmer og ret til begrundelse for beslutninger baseret på automatiserede systemer m.m., som skal gælde på hele arbejdsmarkedet, hvor der anvendes algoritmer og kunstig intelligens som en del af ledelsesværktøjet.
Der kan desuden allerede nu gøres overvejelser om at præcisere kravene til information og høring i relevante kollektive aftaler, så der derigennem sikres indsigt i algoritmer, som har betydning for arbejdsvilkårene.
Endelig bør der arbejdes bredt på at udbrede forståelsen for arbejdsretlige regler og grundlæggende principper hos designerne af algoritmerne (IT-ingeniører, programmører m.fl.) samt udbrede IT-forståelsen hos beslutningstagerne og nøglebrugerne hos virksomhederne (bl.a. chefer, HR-jurister og TR m.fl.), så utilsigtede dataretlige krænkelser kan fanges i opløbet. Der må ikke være tvivl om, at det er virksomheden der har det endelige ansvar.
Link til nyhed om offentliggørelse af rapport: