07 feb Nye regler for hjemmearbejde styrker akademikeres mulighed for fleksibilitet i arbejdslivet
Det er positivt, at der nu er fundet en politisk løsning, der sikrer klarhed om, at de særlige skærmregler ved hjemmearbejde skal træde i kraft efter mere end to dages regelmæssigt hjemmearbejde ugentligt. Ændringen fjerner dog ikke usikkerheden om de arbejdsmiljømæssige konsekvenser ved øget brug af hjemmearbejde.
Hovedorganisationen Akademikerne er tilfredse med, at regelændringen klogt vil lette mulighederne for hjemmearbejde og dermed give mere fleksibilitet for medarbejderne på arbejdspladsen – men fremhæver samtidig, at arbejdsgiverne har ansvar for, at en opmærksomhed på arbejdsmiljøet følger med.
Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne, siger:
”Nu får vi støvet reglerne af og skabt en klar ramme for, hvornår reglerne træder i kraft. Den usikkerhed, der indtil nu har været, har for nogle medarbejdere været en hæmsko for at udnytte den fleksibilitet i arbejdslivet, som hjemmearbejde giver. Jeg er glad for, at reglerne fremover bliver mere enkle og tydelige”, siger Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne.
Akademikerne ser det i den forbindelse som en sejr, at der bliver etableret en opsamlingsmodel, der indebærer en helhedsvurdering af det samlede skærmarbejde på hjemmearbejdspladsen, kontorarbejdspladsen og de skiftende arbejdssteder.
Som en del af den politiske løsning bliver der desuden gennemført en evaluering af brugen af hjemmearbejde om et år. Denne evaluering har været et vigtigt fokus for Akademikerne, da de reelle konsekvenser af hjemmearbejde ikke er fuldt kortlagt i forhold til det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.
”Vi forventer, at den kommende evaluering af brugen af hjemmearbejde går i dybden med de arbejdsmiljømæssige konsekvenser og de mange forskellige typer af problemstillinger, der er ved hjemmearbejde. Det kræver et bredt og tilbundsgående grundlag, så vi opnår den nødvendige empiri og viden til at videreudvikle lovgivningen på”, siger Lisbeth Lintz.
”Det er vigtigt for mig at slå fast, at bare fordi en medarbejder ikke længere er på kontoret, men arbejder hjemme, er det stadig arbejdsgivernes pligt at sørge for et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Alle på arbejdspladsen har en fælles interesse i at sikre medarbejdernes arbejdsmiljø. At sikre medarbejderne en ordentlig hjemmearbejdsplads er ikke en udgift, men en investering – en investering i forebyggelse. Faktisk viser vores beregninger, at det ikke koster arbejdspladsen mere end ca. 4500 kr. i en engangsinvestering at få indrettet en lovlig og arbejdsmiljøvenlig hjemmearbejdsplads med både mus, skærm, stol etc.”, siger Lisbeth Lintz.