16 maj Offentlighedsloven er en ommer

Pol/2/debatindlæg Erik Jylling, formand for Akademikerne/16.05.13

Ministerbetjening må ikke få lov til at domminere over borger- og samfundsbetjeningen.

Debatten om offentlighedsloven og specielt om paragraf 24
vedr. ministerbetjeningen mangler et perspektiv, nemlig hvem og hvor mange
embedsmænd der med rette kan påberåbe sig at betjene ministeren og dermed være
berettiget til at opholde sig i det fortrolighedens rum, der åbenbart ikke
tåler offentlighedens lys.

De senere år har der været tendens til at sammenblande departement og styrelser.Formentlig ud fra nogle politiske magthensyn, så ministeren og topembedsmændene kunne have bedre ‘kontrol’ med butikken. Det er imidlertid en farlig udvikling. Skat er det aktuelle skræmmeeksempel på en styrelse, der ikke blot har betjent borgerne efter alle kunstens regler, juridisk og etisk korrekt med høj moral og respekt for borgerne. Nej, skat blev invaderet af departementet og infiltreret i det
politiske Christiansborgspil. De sager, vi nu ser oprulle t i medierne, vidner
om en rollesammenblanding, hvor politiske hensyn har identificeret den saglige
borger- og samfundsbetjening.

At der tilsyneladende ikke foregår erfaringsudveksling og læring på tværs af ministerierne, ses nu af, at forsvarsministeren er i gang med at infusionere Forsvarskommandoen i ministeriet. Forsvarschefen kan herefter være mere optaget af at please  (de kalder det rådgive) ministeren end af at træffe korrekte militærfaglige
beslutninger. Også når de ikke pleaser ministeren. Tilbage til paragraf 24:
Hvis det skal have berettigelse at opretholde et lukket, fortroligt rum, skal
det foregå i det snævre politiske rum omkring ministeren. Ikke udstrakt til
hele ministeriet og dermed driftsenhederne.