Om nedskæringerne på forskning på FFL2016

Hvor kommer nedskæringerne primært til at ramme?

• Der skæres i alt 1,4 mia. kr. i de statslige forskningsbevillinger. Dermed forventes for 2016 en samlet offentlig forskningsbevilling på 1,01 pct. af BNP i 2016 – mod en forventet bevilling på 1,10 i 2015 (Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 265, 23. juli 2015).

• Hvor forventes besparelserne at ramme? Først og fremmeste på forskningsreserven, men derudover sandsynligvis i ressortmini-sterierne til forskellige puljer til udvikling og forskning, fx EUDP (Energipolitisk Udviklings- og Demonstrationsprogram) og MUDP (Miljøpolitisk Udviklings- og Demonstrationsprogram)

• Forskningsreserven udgør i forslaget 671 mio. i 2016 – det er en reduktion på 924,7 mio. kr. i 2016 og derudover bliver der en re-duktion på 639,6 mio. kr. i 2017 i forhold til tidligere budget (FFL2016, § 35.11.02)

• Hvor meget bliver der normalt fordelt fra forskningsreserven? I udgangspunktet er der afsat ca. 1,5 mia. kr. årligt på reserven, men de seneste år er der løbende hen over året blevet aftalt for-deling af forskningsmidler til forskellige delformål, og disse midler tages så fra reserven. Dermed er det en mindre del af reserven, der er til fordeling i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. For FL2015 drejede det sig fx om 857 mio. kr. Men tidligere gik det fulde beløb altså til forskning – mens det i 2016 så kun er 671 mio. kr. i reserven til forskning.

• Hvem bliver ramt, når der skæres i forskningsreserven? De to vigtigste spillere er Det frie Forskningsråd (DFF) og Innovations-fonden, men derudover blev der fra reserven for 2015 også sat penge af til fx MUDP, innovationsnetværk, Fonden for Entrepre-nørskab, internationalt samarbejde om forskning og innovation og forskningsinfrastruktur. Men i år vil der ikke engang være penge til at fylde pengekassen op hos Innovationsfonden og DFF.
(Aftale om fordeling af forskningsreserven for 2015, 30.10.2014).

• DFF havde sidste år en bevilling på 1.189,8 mio. kr., mens der foreløbig er afsat 804,3 på finanslovsforslaget til 2016. Der er altså brug for 384,7 mio. kr. fra forskningsreserven, hvis bevil-lingsniveauet fra sidste år skal opretholdes (FFL16 § 19.41.12)

• Innovationsfonden havde sidste år en bevilling på 1.593,0 mio. kr., mens der foreløbig er afsat 950 mio. kr. på FFL16. Der er altså brug for 643 mio. kr. fra forskningsreserven, hvis bevillingsniveauet fra sidste år skal opretholdes (FFL16, § 19.71.01)

• Heraf fremgår, at for alene som udgangspunkt at opretholde et aktivitetsniveau i DFF og Innovationsfonden svarende til 2015, så er der brug for 1.027,7 mio. kr. Set i forhold til den pt. afsatte reserve på 671 mio. kr.

• Hvor kommer pengene for alvor til at mangle? Uanset at pengene umiddelbart kommer til at mangle i DFF og Innovationsfonden, så er det i sidste ende forskningen på universiteterne og samar-bejdsprojekterne mellem universiteter og virksomheder, der vil få færre midler. Så uanset at basisforskningsmidlerne ikke umiddel-bart bliver beskåret, så bliver universiteterne hårdt ramt af ned-skæringerne på forskningen – blot med en vis forsinkelse. Når DFF og Innovationsfonden i løbet af 2016 deler penge ud til pro-jekter, så vil der komme til at mangle eksterne forskningsmidler på universiteterne svarende til størstedelen af nedskæringen.