Opgør med klatpensioner smuldrer

Berlingske Business/2/Peter Nyholm & Frederik M. Juel/26.09.13 (1).

Spildte penge: Selv om der findes hvilende pensionsordninger på op til 75.000 kroner,
som bliver spist op af omkostninger, så tegner det til, at der kun bliver
ryddet op i pensionsdepoter på op til 20.000 kroner. Det er ved at lykkedes at
forpurre det storstillede opgør med de klatpensioner, som blev sat i søen
sidste år. Berlingske Business erfarer, at det kun er småpensioner på op til
20.000 kroner, som skal flyttes til ATP eller andre “levende” ordninger automatisk.
Det fremgår af de seneste forhandlinger i den regeringsnedsatte arbejdsgruppe,
der er sat til at finde en løsning på de mange småpensioner, som bliver ædt op.
Socialdemokraternes oplæg sidst år op til, at pensioner på op til 75.000 kroner
skulle kunne flyttes til ATP. Men nu er det kun pensioner på 20.000 kroner.
Resten vil der ikke blive taget hånd om, medmindre pensionsselskaberne gør det
af egen fri vilje. Pensionsselskaberne kæmper imod “problemet”, da flere
pensionsselskaber tjener gode penge på de små ordninger. Kommunikationschef hos
Industriens Pension Jens Almegaard vil ikke kommentere på sagen, men henviser
til, at man må se hvad der kommer ud af arbejdsgruppens arbejde. Industriens
Pension vil miste op til 8,75 procent af sine kunder, såfremt grænsen sættes
til 25.000 kroner. Jens Almegaard vil dog ikke svare på, om Industriens Pension
hører til dem, der kæmper for en lavere grænse på 50.000 kroner, som der
tidligere var lagt op til. Cheføkonom i Akademikerne Gitte Henriksen opfordrer
til, at man holder fokus på at sikre danskernes pensionspenge frem for alt.
“Det er vigtigt, at vi sikrer opbakningen til pensionssystemet som sådan.
Derfor er Akademikerne gået ind i det her arbejde, for vi har ikke mange af
disse ordninger. Men det står klart, at midlerne skal bruges til den tredje
alder, og kan vi reducere administrationsomkostningerne og få dem over på
rigtige pensionsordninger, så er det rigtigst at gøre – i jo større omfang
desto bedre”, siger hun.