10 okt Platformsvirksomheder skal ikke have bedre vilkår end resten af erhvervslivet

I går præsenterede regeringen en erhvervs- og iværksætteraftale indgået med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Der er mange gode initiativer, men Akademikerne havde gerne set en mere ambitiøs aftale med flere iværksætterinitiativer, der ikke kun vedrører opsparing, aktier og adgang til kapital. Og så er finansieringen desværre hentet fra beskæftigelses- og erhvervsfremmeindsatsen.

”Det er positivt, at der nu ligger en aftale om bl.a. at styrke iværksætterkulturen, sikre bredbånd i hele landet og styrke virksomhedernes forskningsindsats via højere skattefradrag. Men finansieringen er uhel-digt valgt. Selv om det er positivt, at man undervejs i forhandlingerne opgav at finansiere erhvervs- og iværksætterpakken ved at spare på de unge lediges dagpenge, så er det tilsvarende negativt, at man nu vælger en stor besparelse på indsatsen i forhold til de ledige generelt. Det bør være muligt at hente finansieringen et andet sted”, siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne.

Styrket iværksætter- og aktiekultur

I aftalen indgår otte forslag om styrkelse af aktier og opsparing. Ingen tvivl om at adgang til risikovillig kapital er afgørende for, at iværksættervirksomheder kommer godt fra start. Medarbejderaktier er en god måde at tiltrække talent og demokratisere ejerskabet i de nye virksomheder, men det er bekymrende, at pengene skal hentes fra de midler, der i dag er øremærket til kommunernes beskæftigelsesindsats.

Af aftalen fremgår det, at man ønsker at fremme investering med pensionsmidler i unoterede aktier, og derfor lempes placeringsreglerne, så en større del af pensionsopsparingen kan placeres i unoterede aktier. Formålet med pensionsordninger er imidlertid at sikre størst muligt afkast til den enkelte, den dag han/hun skal på pension, og dermed at skærme opsparingen mod unødigt store risici. Hvis investeringerne i de unoterede aktier ikke giver et fornuftigt afkast, så kommer staten til at hænge på regningen med forsørgelsen i alderdommen. Det kan derfor undre, at der nu er indgået en aftale om at bruge statslige midler til en lempeligere beskatning af en sådan investering.

Hvad med anbefalingerne fra Iværksætterpanelet?

Det er ærgerligt, at regeringen og aftalepartierne ikke har kigget mere på det udspil, som kom fra det Iværksætterpanel, regeringen nedsatte, og som i september præsenterede en række anbefalinger, herunder:

I dag understøtter den offentlige regulering ikke i tilstrækkelig grad iværksættere. Reguleringen tager udgangspunkt i den eksisterende erhvervskultur og er ikke tilpas agil. Den eksisterende lovgivning passer ganske enkelt ikke til de nye digitale platformsvirksomheder. Beskatning er kun et blandt flere eksempler på, hvordan virkeligheden for længst har overhalet reguleringen.

Den offentlige sektor dækker en stor del af dansk økonomi og udgør en væsentlig del af kundegrundlaget for dansk erhvervsliv. Offentlige udbud og innovationspartnerskaber bør derfor gøres mere tilgængelige for mindre virksomheder. Det kan gøres ved at skabe en incitamentsstruktur, så det bliver muligt og attraktivt for offentlige ordregivere at indgå partnerskaber med små, innovative leverandører.

I Akademikernes erhvervsstrategi ”Gør Danmark dygtigere – erhvervsstrategi 2025” har vi stillet et forslag om at små og mellemstore virk-somheder skal have bedre adgang til at samarbejde med den offentlige sektor om udbudsopgaver, idet disse virksomheder kan bidrage til at sikre innovationshøjde i nye offentlige løsninger.

Digitalisering, nye forretningsmodeller og grøn omstilling

Akademikerne støtter varmt op om, at der i aftalen afsættes midler til udrulning af bredbånd i hele Danmark. Særligt i områder uden for storbyer er der problemer med den digitale infrastruktur, og her er der behov for at staten går ind og sikrer en bedre dækning. Det er også positivt, at forligspartierne har afsat 75 mio. kr. årligt – og endda 125 mio. kr. årligt i 2019-2025 – til en strategi for digital vækst, herunder bl.a. at øge de digitale kompetencer og understøtte et digitalt løft af SMV’erne. Vi glæder os til at blive inddraget i udmøntningen af dette initiativ.

Deleøkonomi

Et bundfradrag skal gøre det nemt og attraktivt at indberette den skattepligtige deleøkonomiske indtægt korrekt. Det er positivt, at der nu tages hul på drøftelserne af, hvordan indtægtskilder fra nye forretningsmodeller beskattes. ”Men det er afgørende, at der fremadrettet arbejdes videre med, hvordan vi sikrer lige konkurrencevilkår for nye og gamle forretningsmodeller”, understreger Lars Qvistgaard.

Styrkelse af forskningen

Der er flere positive globaliseringsinitiativer i pakken. Private virksomheders fradrag for forsknings- og udviklingsaktiviteter øges gradvist fra de aktuelle 100 pct. til 110 pct. i 2026. Det kan øge virksomhedernes investeringer i forskning og udvikling og generelt øge produktiviteten. Akademikerne havde dog gerne set en parallel ordning med skattefradrag for innovationsaktiviteter i SMV’erne. Forslaget om en udvidelse af forskerskatteordningen fra 5 til 7 år trækker også i den rigtige retning, idet det giver universiteter og virksomheder mulighed for at tilbyde højtuddannede nøglemedarbejdere en længere ansættelse på gunstige vilkår. Endelig er det positivt, at der afsættes 30 mio. kr. årligt til initiativer, der skal understøtte og forbedre rammevilkårene for Life Science.

Uheldige besparelser skal finansiere pakken

Forligspartierne mener, at dele af pakken kan finansieres ved at der spares ca. 870 mio. kr. om året på kommunernes beskæftigelsesindsats, men det har vi meget svært ved at se for os. Man risikerer en kraftig svækkelse af indsatsen for at få de ledige i arbejde og skaffe virksomhederne den nødvendige arbejdskraft. Det kan det godt være fornuftigt at samlet ansvaret for beskæftigelsesindsatsen og finansieringen af den hos kommunerne – men ikke som del af en spareøvelse. Selv om det forhåbentlig via en reform af Loven om en Aktiv Beskæftigelsesindsats lykkes at forenkle beskæftigelsesindsatsen, virker det kontraproduktivt at man samtidig vil spare et beløb i den størrelsesorden på nuværende tidspunkt.

Det er også uheldigt, at man vælger at spare 150 mio. kr. på erhvervsfremmeindsatsen, før der er fundet en politisk løsning på, hvordan indsatsen kan forenkles. Noget tyder på, at det ikke er helt så let som først antaget at pege på, hvor de økonomiske effektiviseringsgevinster skal hentes. I hvert fald bliver det nu op til et ekspertudvalg primo 2018 at komme med bud på, hvordan det skal gribes an. For Akademikerne er det vigtigt, at erhvervsindsatsen fremadrettet indrettes så den favner og understøtter både store og små virksomheder, såvel nystartede som etablerede.