Det er positivt, at regeringen med sin 2020-plan lægger vægt på investeringer i uddannelse og en øget indsats i forhold til at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden. Men hvordan vil regeringen finde finansieringen til uddannelsesløftet og til konkret at stimulere innovation og iværksætteri?

2020-planen anskueliggør samlet set, at der i de kommende år bliver brug for at reformere velfærdssamfundet for at kunne bevare og udvikle det.

“Det er positivt, at der i 2020-planen også er blevet plads til offentlige investeringer og ikke kun til stimulering af det private og offentlige forbrug. Vi er nødt til at satse på den næste generation af unge danskere, og derfor er indsatsen for at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden og investere mere i uddannelse den rigtige vej at gå,” udtaler AC’s formand Erik Jylling.

Uddannelsesløftet betales af de studerende
I overensstemmelse med regeringsgrundlaget står et løft i befolkningens uddannelsesniveau centralt i regeringens 2020-plan. Planen anviser et råderum på 2 mia. kr. til realisering af 60 pct.-målsætningen i 2020 for de videregående uddannelser og 25 pct.-målsætningen for de lange videregående uddannelser.

Regeringens regneark viser, at med den nuværende uddannelsestilbøjelighed blandt de unge, hvor 54 pct. af en ungdomsårgang nu forventes at få en videregående uddannelse, betyder en svækkelse af de offentlige finanser med ca. 1½ mia. kr. i 2020 i form at øgede udgifter til SU og lavere skatteindtægter, fordi flere – og i længere tid – er under uddannelse.

Dertil kommer opfyldelsen af 60 pct.-målsætningen, der vil betyde en svækkelse af de offentlige finanser med yderligere ca. 2 mia. kr. frem mod 2020 – igen som følge af øgede udgifter til SU og lavere skatteindtægter – mens folk er under uddannelse. Hertil kommer øgede driftsudgifter til uddannelsessektoren, som der ikke sættes beløb på i 2020-planen.

Der er ingen tvivl om, at regeringen har et godt øje til SU-systemets indretning i sine bestræbelser på at finde finansieringen til et uddannelsesløft. Regningen for øgede investeringer i uddannelsesløftet skal således i høj grad løftes af de studerende. Dette skal blandt andet ske med en uddannelsesreform, der skal få de studerende hurtigere igennem uddannelserne, herunder en SU-reform som givet også skal motivere de studerende til hurtigere studiegennemførelse. Det nævnes i planen, at reformerne på uddannelsesområdet skal forbedre de offentlige finanser i 2020 med 2 mia. kr. årligt.

Der er intet konkret i 2020-planen i forhold til indholdet i hverken en bebudet uddannelsesreform eller en SU-reform, idet de konkrete tiltag afventer arbejdet i det tværgående ministerudvalg for de videregående uddannelser. Udvalgsarbejdet forventes afsluttet med udgangen af 2012.

Dog er det værd at bemærke, at der flere steder i 2020-planen henvises til den tidligere regerings aftale med Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne (som grundet regeringsskiftet aldrig er blevet folketingsbesluttet) om at begrænse SU til normeret tid, altså en afskaffelse af det ekstra SU-år i det nuværende SU-system. AC finder det bekymrende, hvis regeringen lægger op til, at pengene blandt andet skal skaffes med en forringelse af det nuværende SU-system.

Stadig stort potentiale for regelforenkling på beskæftigelsesområdet
2020-planen gentager de positive intentioner fra regeringsgrundlaget om at foretage en større regelsaneringsøvelse på beskæftigelsesområdet. Det er særligt påkrævet at få refusionssystemet under lup. Det nuværende refusionssystem har ikke givet kommunerne tilstrækkelig klart incitament til at sikre kvalitet i aktiveringstilbud og kontaktsamtaler.

De forestående trepartsforhandlinger kan påvirke organiseringen af beskæftigelsesindsatsen. Men skulle indsatsen fortsat være forankret i kommunerne, kan det være relevant at skæve til den foregående regerings Arbejdsmarkedskommission. Kommissionen foreslog et refusionssystem, som enkelt og præcist belønner kommunerne for deres evner til at bringe ledige borgere i ordinær beskæftigelse.

Den bebudede udvidelse af jobrotationsordningen hilses velkommen og AC håber, at det kan bidrage til, at jobrotationsordningen nu fremover bliver anvendt på det akademiske arbejdsmarked.

Innovationspolitikken skal tættere på virksomhederne
Der lægges op til at styrke og udvikle Videnpilotordningen i forbindelse med trepartsforhandlingerne. Dette er meget positivt, da AC ellers kunne frygte, at den meget velfungerende ordning, som styrker innovationen i SMV’erne, snart løber tør for midler igen. Det er afgørende, at der findes stabil finansiering til ordningen i 2012 og 2013.

Regeringen vil som tidligere annonceret tilføre vækstkautionsordningen yderligere 550 mio.kr. og “kom-i-gang-lån” med 150 mio. kr. i 2012. Begge ordninger er baseret på, at bankerne skal indgå og låne/kautionere, og i øjeblikket tør bankerne ikke låne penge ud til risikobetonede projekter, hvilket iværksætter- og vækst/udviklingsprojekter pr. definition er. Dermed løser regeringen ikke problemet med manglede risikovillig kapital til iværksættere og små nye virksomheder.

Mere information:
Formand Erik Jylling, tlf. 51 28 39 45
Afdelingschef Niels Lykke Jensen, tlf. 22 49 58 59