15 feb Principiel afgørelse: Ansatte må gerne spise frokost i arbejdstiden
En faglig voldgiftsret har netop fastslået, at den betalte spisepause er en overenskomstmæssig rettighed for de ansatte hos DR. Afgørelsen vurderes desuden at sætte en stopper for spekulationerne i den betalte spisepause på det offentlige område.
Afgørelsen modtages med stor tilfredshed i Akademikerne. Formand Lars Qvistgaard udtaler:
”Det er glædeligt og en stor anerkendelse af den danske aftalemodel, at det nu er slået fast med syvtommersøm, at den betalte spisepause er en overenskomstrettighed. De ansatte hos DR har igennem mange årtier kunnet holde betalt spisepause i løbet af arbejdsdagen, uden at der er blevet sat spørgsmålstegn ved det. Det har været parternes fælles forståelse, og derfor en del af overenskomstgrundlaget. Og så er det selvfølgelig ikke i orden, at DR pludselig ændrer opfattelse, og prøver at komme af med den betalte spisepause uden at forhandle med de faglige organisationer.
Den betalte spisepause handler ikke kun om, at få lov til at spise frokost i arbejdstiden, men også om at stå til rådighed under frokosten. Den fleksibilitet har vi givet arbejdsgiverne, og det har arbejdsgiverne anerkendt i overenskomsten, så der er balance mellem arbejdstid og løn.
Men at DR overhovedet overvejer at fjerne den betalte spisepause er hovedrystende, og udtryk for en virkelighedsfjern regnearkstænkning.
For den måde man i dag praktiserer betalt spisepause på hos DR -og på det offentlige område i øvrigt- er udtryk for stor fleksibilitet fra de ansattes side, som også kommer arbejdspladsen til gode.
Nogle gange spiser man foran computeren imens man arbejder, andre gange må man tage en skive brød i farten imellem møderne eller under tv-produktionen, eller også tager man mobilen med i kantinen, så man hele tiden er tilgængelig. Denne fleksibilitet vil man sætte over styr, hvis man indfører rigide frokostregler. For hvis den ansatte selv skal betale ½ times spisepause hver dag, så vil man også sørge for at få den holdt. Og så vil man ikke være tilgængelig i pausen eller arbejde med sine sager i pausen,” slutter Lars Qvistgaard.
Kendelsen freder den betalte frokostpause i hele den offentlige sektor.
”Vi har behov for at nærlæse præmisserne yderligere, for at kunne sige noget om, hvor vidtrækkende kendelsen er. Men når 3 højesteretsdommere har anerkendt den betalte spisepause som en overenskomstrettighed hos DR, så er det helt utænkeligt, at man skulle kunne nå frem til et andet resultat i en eventuel ny voldgiftssag vedrørende det offentlige område, når man ser på den nære sammenhæng, der er mellem overenskomsterne på DR og overenskomsterne i Staten. DR er jo en statslig virksomhed og DR fulgte også oprindeligt de centrale aftaler og overenskomster, som blev aftalt mellem Finansministeriet og de faglige organisationer. Så med kendelsen får vi også sat en effektiv stopper for spekulationerne i den betalte spisepause for de offentligt ansatte, og det er glædeligt”, udtaler Lars Qvistgaard.
Fakta om sagen:
DR havde indbragt de faglige organisationer på DR for en faglig voldgiftsret, med påstand om, at de skulle anerkende, at DR var berettiget til at opsige den betalte frokostpause som en kutyme til bortfald med virkning pr. 1. juni 2017. Organisationerne bestred dette, og gjorde omvendt gældende, at den betalte spisepause var en integreret del af overenskomstgrundlaget, og derfor måtte dele skæbne med overenskomsten, hvilket betyder, at DR kun kan komme af med den betalte spisepause gennem forhandlinger og aftale. Det var ubestridt i sagen, at der på DR havde været betalt spisepause igennem mange årtier.
DR er en selvstændig overenskomstpart, som med tiden er blevet adskilt fra Finansministeriets forhandlingskompetence. Voldgiftssagen tog derfor alene stilling til forholdene hos DR, ud fra en fortolkning af de overenskomster, der er indgået mellem DR og de forskellige faglige organisationer. Overenskomstgrundlaget hos DR er dog nært beslægtet med overenskomst- og aftalegrundlaget i staten
DR havde i sagen stævnet akademikerorganisationerne (Djøf, DM, IDA, Den danske dyrlægeforening, Bibliotekarforbundet, Forbundet Kommunikation og Sprog, Dansk Psykolog Forening, Forbundet Arkitekter og Designere samt Jordbrugsakademikerne), foruden Dansk Journalistforbund, Medieforbundet, Metal og 3F.
De tre juridiske opmænd i sagen var: tidl. Højesteretspræsident Børge Dahl, kommende højesteretspræsident Thomas Rørdam samt højesteretsdommer Lene Pagter Kristensen, som tillige er formand i Arbejdsretten. Sagen blev ført på akademikerorganisationernes vegne af advokat Jacob Goldschmidt, Elmer advokater.
Nærmere oplysninger om sagen:
Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne, mobil: 2147 2686
Jesper David Jensen, chefjurist i Akademikerne, mobil: 2249 5862.