Regeringen tøver med at hjælpe Udkantsdanmark

Populær vækstordning til erhvervslivet i landdistrikterne er løbet tør på bare én måned. Mange virksomheder tvunget til at trykke pause på deres vækstplaner.

 

Det var en god ide, da regeringen for få måneder siden lancerede deres nye tiltag – ”Landdistriktsvækstpilot”. Den nye ordning skal sætte turbo på udviklingen i Danmarks mange landdistrikter ved at gøre det nemmere for lokale virksomheder at få fat i højtuddannet arbejdskraft.

Men allerede nu er tiltaget så stor en succes, at kassen med støttemidler er tom, fordi efterspørgslen fra virksomhederne har været over al forventning. I 2017 rakte støttemidlerne til, at i alt 34 virksomheder kunne få del i ordningen, og resten af de mange interesserede virksomheder må nu vente til 2018 med at ansøge.

Akademikernes formand, Lars Qvistgaard, er begejstret for tiltagets succes og opfordrer i samme åndedræt regeringen til at lytte til virksomhedernes behov.

”Når en vækstordning bliver udsolgt på bare en måned, viser det, at regeringen virkelig har ramt plet. Regeringen bør hurtigt imødekomme virksomhederne med flere midler, hvis de er alvorlige omkring at ville skabe et Danmark i bedre balance. Den aktuelle interesse peger på, at ordningen kunne hjælpe mindst 400 virksomheder om året til at vokse, skabe mere vækst og arbejdspladser”, siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne.

En ny undersøgelse fra Epinion viser, at virksomheder, der ansætter sin første akademiker efter tre år i gennemsnit vil have 4,5 flere ansatte end ellers. De nye job går i stort omfang til faglærte og ufaglærte. Samtidig er akademikeren med til at øge virksomhedens bundlinje. På tre år vokser værdien med 38 procent mere end i sammenlignelige virksomheder uden akademikere ansat.

”Landdistriktsvækstpiloten er en særdeles effektiv måde til at gøre vores virksomheder mere konkurrencedygtige. Vi kommer ikke uden om, at mindre virksomheder og akademikere har brug for hjælp til at finde hinanden. At kassen med støttemidler så hurtigt er tømt, viser, at det er en særdeles god ide med en økonomisk håndsrækning”, siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne.

Der er behov for at skabe mere udvikling i UdkantsDanmark, som i flere år har halset efter de store byer, når det kommer til vækst og fremgang. Det har både den nuværende og den tidligere regering slået sig op på, at de vil gøre noget særligt for. Derfor er søsætningen af den nye vækstordning en rigtig vej at gå, fordi fremgang for det lokale erhvervsliv er en forudsætning for vækst og udvikling alle steder i landet.

Et Danmark i bedre balance afhænger i høj grad af, at regeringen formår at få flere virksomheder til at forsøge sig med at ansætte højtuddannet arbejdskraft og bruge ny viden til at udvikle virksomheden.

 

Mere om regeringens ”Landdistriktsvækstpilot”

Vækstpilotordningen går kort fortalt ud på, at mindre virksomheder i landdistrikterne kan få støtte til halvdelen af lønnen til en højtuddannet, der skal hjælpe dem med at udvikle virksomheden med nye produkter, salgskanaler eller arbejdsgange mv. Alt sammen noget, der kan få virksomheden til at vokse og skabe vækst og arbejdspladser.