18 jan Regeringens SU-nedskæringer er pilskæve

Åbent brev til Folketingspolitikere valgt i Nordjylland

Af Lisbeth Lintz, Formand for Akademikerne. Bragt i Nordjyske Stiftstidende d.16/01 2024.

Kære Folketingspolitikere valgt i Nordjylland

Kort før jul opsagde regeringen SU-forliget fra 2013 og indgik samtidig en aftale med LA, Konservative og Dansk Folkeparti om at afskaffe det fleksible SU-år. Det betyder, at SU-klipperammen reduceres fra 70 klip til 58 klip – altså skæres et helt år af SU’en.

De alvorlige konsekvenser kommer til at ramme Nordjylland særlig hårdt.

De unge er i dag i forvejen ramt af store stigninger i mistrivsel. Det vil derfor kun gøre ondt værre at forringe levevilkårene for de unge studerende, der er en gruppe, som allerede befinder sig i en stram økonomisk situation.

Og besparelserne på SU’en er pilskæve!

Fjerner regeringen det fleksible SU-år, øger det presset på de unge, det rammer socialt skævt – og er et vaskeægte generationstyveri, fordi det er et opgør med en samfundskontrakt om, at kommende generationer altid skal være bedre uddannet end den forrige.

Jeg har flere data om de unge i Nordjylland, der i dag gør brug af det fleksible SU-år, som sætter en tyk streg under problemets omfang.

• 84 pct. af de nordjyske studerende, der bruger det fleksible SU-år, er fra ikke-akademiske hjem. Det er hele 20 pct. flere end sammenlignet med resten af landet
• 91 pct. af de studerende i Nordjylland på de fire velfærdsuddannelser (folkeskolelærer, sygeplejerske, pædagog og socialrådgiver) bruger det fleksible SU-år

Det er ca. 12.000 unge på alle videregående uddannelser på landsplan, der hvert år bliver færdiguddannet, som bruger det fleksible SU-år. Og af dem er hele 73 pct. fra ikke-akademiske hjem.

Det er ikke overraskende, at den sociale skævhed ved at afskaffe det fleksible SU-år er endnu mere udtalt for Nordjylland i forhold til resten af landet. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut viser samtidig, at studerende med ufaglært eller faglært forældrebaggrund har størst risiko for at falde fra den første uddannelse. Derfor vil det også få en negativ konsekvens for regionen, at det bliver sværere at være mønsterbryder i Nordjylland, når SU-aftalen betyder, at de unge får ringere muligheder for at uddanne sig.

Faktum er – at modsat fx København – er Nordjyllands udfordring ikke mangel på erhvervsuddannede, men derimod behovet for flere højtuddannede til de nordjyske virksomheder. Det nordjyske erhvervslivs produktivitet ligger således under landsgennemsnittet, og her spiller adgangen til højtuddannet arbejdskraft en afgørende rolle.

Det er mit håb, at analyserne kan være med til at give et mere nuanceret vidensgrundlag for betydningen af det fleksible SU-år for jeres region. Jeg stiller mig gerne til rådighed for videre dialog om analyserne og vores bekymringer ved forringelserne af SU-systemet.

Regeringen har opsagt SU-forliget fra 2013 med virkning fra næste folketingsvalg. Frem mod det kommende folketingsvalg vil jeg, som repræsentant for ca. 500.000 privat- og offentligt ansatte medlemmer, påvirke den endelige reform ved at skabe opmærksom om de negative konsekvenser, særligt for unge fra ikke-akademiske hjem, som en SU-reform risikerer at få.

Med venlig hilsen

Lisbeth Lintz