Regeringen, Danske Folkeparti og Pia Christmas-Møller har sammensat en pakke, som nok gavner væksten i dansk erhvervsliv, men den er slet ikke ambitiøs nok. Der mangler tilsyneladende mod og vilje til at foretage en målrettet investering i fremtiden, som kan skabe fremtidige gevinster for samfundet og statskasse i form af arbejdspladser og øgede skatteindtægter.

Vækstpakken har to hovedproblemer:

For det første adresserer vækstpakken ikke i tilstrækkelig grad den bagvedliggende vækstudfordring, nemlig at danske virksomheder har udsigt til at blive gradvis mindre og mindre konkurrencedygtige i årene fremover, da vi ikke får omstillet os hurtigt nok til den globale vidensøkonomi. OECD’s grundscenarium er, at Danmark ikke kan fastholde konkurrencefordele på viden og innovation, og vi kan derfor forvente de laveste vækstrater blandt i-landene de næste 10 år.

Her er vækstpakken for tynd i forhold til at skabe det fornødne sporskifte. Der skal i langt højere grad satses på at styrke virksomhedernes adgang til højtkvalificeret og innovativ arbejdskraft og viden, hvis den eksportorienterede del af dansk erhvervsliv skal kunne begå sig bedre i den internationale konkurrence.

For det andet er det grundige forarbejde på over 2 år, som netop har fokuseret på denne hovedudfordring, med detaljerede indspark fra Vækstforum og en lang række af organisationer ikke afspejlet i pakken. Der har på det seneste været fremlagt en bred vifte af forslag og initiativer, som vil kunne bidrage til at skabe øget vækst og produktivitet, og AC savner mange af de gode – og vel at mærke ikke særlig udgiftskrævende – forslag, som både vi og andre organisationer har fremsat i løbet af foråret.

Vækstpakken indeholder dog også forslag, der trækker i den rigtige retning, fx forslag, der kan stimulere innovationskraften i virksomhederne (skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter), forbedre adgangen til risikovillig kapital (udvidet vækstkautionsordning) og styrke uddannelsessystemet (nedsættelsen af et udvalg, der skal gennemføre en analyse af de videregående uddannelser og komme med forslag til, hvordan de kan styrkes). Pakken går til gengæld slet ikke i dybden med en række justeringer og nye initiativer, som kan udbrede akademisk arbejdskraft og viden fra forskningsverdenen til de små og mellemstore virksomheder, omend der dog indgår et forslag om, at det skal være lettere for små virksomheder at ansætte nye medarbejdere.

Nedenfor kommenterer AC nærmere på et udvalg af de relativt virkningsfulde forslag, som trods alt er i pakken:

Regeringens forslag om skattekreditter er meget i tråd med intentionen i forslaget fra AC’s vækstudspil om fradrag til små og nystartede virksomheder for forsknings- og udviklingsudgifter. Med regeringens forslag lægges op til, at virksomhederne skal have mulighed for at få udbetalt negativ selskabsskat af den del af deres underskud, der stammer fra forsknings- og udviklingsaktiviteter – op til 5 mio. kr. årligt. Det vil særligt understøtte innovationen i de nyetablerede og små og mellemstore virksomheder som har en forsknings- og udviklingsindsats, men som endnu ikke har tilstrækkelig indtjening til at betale selskabsskat, fordi de sikres en likviditetsmæssig fordel. AC finder det meget positivt, hvis man på denne måde kan understøtte det innovative vækstlag blandt de små og nyetablerede virksomheder.

Regeringen foreslår endvidere at udvide vækstkautionsordningen med yderligere 600 mio. kr. i udlån til forretningsudvikling for at styrke små og mellemstore virksomheders adgang til vækstkapital. Sammenholdt med initiativet fra starten af 2011 om at pensionssektoren har været med til at styrke markedet for risikovillig låne- og ejerkapital med 10 mia. kr. for iværksættere og små og mellemstore virksomheder med vækstpotentiale, så er der udsigt til en tiltrængt forbedring af det danske marked for risikovillig kapital. AC ser frem til at disse initiativer suppleres med en afskaffelse af iværksætterskatten.

Det er på tide, at der lægges forslag frem om, hvordan Danmark kan udnytte de vækstmuligheder, som ligger i et øget globalt fokus på miljøproblemer og ressourceknaphed. Forslaget om at understøtte en grøn vækstøkonomi med 163 mio. kr. ved bl.a. at yde en særlig støtte til udviklings-, test- og demonstrationsprojekter inden for nye miljø teknologier hilser AC velkomment og ligger i fin forlængelse af de forslag, som AC har præsenteret i eget vækstoplæg “Med viden skal land bygges”.

Forslaget om at afsætte 100 mio. kr. til mere målrettet at satse på at øge kendskabet til og markedsføre Danmarks styrker og kompetencer inden for sundheds- og velfærdsløsninger er vigtigt. Et øget privat-offentligt samarbejde om opgaven om at investere i innovation og markedsmodning af nye sundhedsydelser på sygehusområdet er et afgørende skridt på vejen for at løse de mange opgaver, der allerede i dag er i sektoren, og som i årene fremover ikke bliver mindre. Stigende velfærds- og sundhedsudgifter kalder på nye løsninger, og AC finder det positivt, at denne indsats er prioriteret i regeringens vækstpakke.

Regeringen lægger i sit udspil vægt på at de offentlige uddannelser skal være tilpasset efterspørgslen i den private sektor, og derfor skal det igangsættes nye initiativer, der sigter mod at skabe overensstemmelse mellem uddannelserne og erhvervslivets behov. Derfor nedsættes der bl.a. et udvalg, der skal gennemføre en analyse af de videregående uddannelser og fremlægge konkrete anbefalinger til, hvordan de kan styrkes. AC er meget tilfreds med, at regeringen vil arbejde på en styrkelse af de videregående uddannelser, idet vi længe har anbefalet nedsættelsen af en uddannelseskommission med fokus på de videregående uddannelser i et fødekædeperspektiv.

For at sikre gode uddannelser og dermed nye dygtige medarbejdere til erhvervslivet er der brug for at sikre en bedre sammenhæng i uddannelsessystemet fra folkeskolen over ungdomsuddannelserne til de videregående uddannelser. Der er brug for at analysere årsagerne til og finde løsninger på frafaldet og for at lette overgange mellem uddannelsesniveauerne, særligt de tre niveauet på de videregående uddannelser, så de uddannelsespolitiske målsætninger kan nås. Der er således nok at opgaver at tage fat på i et kommende analysearbejde, og AC bidrager gerne til arbejdet med viden, dokumentation og analyser.

Regeringen foreslår også som en del af vækstpakken et nyt råd for strategisk forskning og teknologi, der skal erstatte det nuværende Strategisk Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation. Formålet er at sikre, at forskning og ny viden i højere grad når ud til virksomhederne og bliver omsat i produkter og services.

Grundtanken er god, fordi der er brug for at skabe mere samarbejde og videnudveksling mellem forskningsmiljøerne og virksomhederne, og det kan en bedre synergi, sammenhæng og afgræsning mellem de forskellige bevillinger og støtteordninger bidrage til. Derudover kan forslaget også bidrage til den forenkling af rådsstrukturen og støtteordningerne, som AC og andre længe har efterspurgt.

Men der er også faldgruber i forslaget: For det første er det helt afgørende, at den grundforskning, som Det Strategiske Forskningsråd også bevilger penge til, ikke bliver klemt i forhold til den mere anvendelsesorienterede forskning, når der nu kommer ekstra fokus på forskning og viden til virksomhederne. For det andet må en sammenlægning ikke betyde, at der slækkes på kvalitetskravene til de strategiske forskningsprojekter. For det tredje foregår bevillinger til forskning og bevillinger til innovation ud fra to relativt forskellige logikker, og det er afgørende, at det nye råd ikke får for tunge arbejdsgange, fordi forskellige krav og procedurer skal kombineres.

Som en del af en reform af den strategiske forskning og innovation forslår regeringen også, at der etables en samlet organisation DanskGTS for de ni eksisterende GTS-institutter med det formål at skabe stordriftsfordele for GTS-institutterne og sikre sammenhæng til den overordnede forskningspolitik. Det fremgår ikke klar af udspillet, hvilken type organisation der er tale om, og hvilke opgaver den konkret skal løse. Men AC finder det umiddelbart positivt, hvis en sådan udvikling på sigt kan føre til et mere helhedsorienteret og sammenhængende GTS-net, der kan sikre virksomhedsservice også på andre felter end der, hvor de eksisterende institutter har deres kernekompetencer.

Aftaleparterne vil indføre en BoligJobordning med fradrag i skatten for lønudgifter til hjælp og istandsættelse i hjemmet. Intentionen med ordningen, nemlig at skabe øget beskæftigelse i en række hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv og samtidig dæmme op for sort arbejde og dermed også skaffe flere midler i statskassen, er overordnet set positiv. De reelle effekter af ordningen er dog svære at forudsige, og der kan blive tale om støtte til ting, som alligevel ville være blevet udført, og der kan komme uønskede prisstigninger.

Problemet er desuden, at de kortsigtede gevinster kan resultere i langsigtede tab, fordi finansieringen skal hentes fra andre ordninger som enten er mere vækstskabende på længere sigt eller forebygger øgede offentlige udgifter, fx forskningsmidlerne i globaliseringspuljen, Forebyggelsesfonden og Fonden for anvendt Borgernær Teknologi, som skal udvikle arbejdskraftbesparende teknologi i den offentlige sektor.

Regeringens vækstpakke kan ses på Finansministeriets hjemmeside her: http://www.fm.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/2011/05/20110527%20Danmark%20som%20vaekstnation.aspx