02 okt Rektor: Ph.d.-studerende må ikke blive billig arbejdskraft

Inf/1/Lise Richter/02.10.13 (12-13)

Store dele af den danske forskning udføres af
ph.d.-studerende, men de akademiske fagforeninger oplever et stigende antal
frustrerede forskerstuderende, der kæmper med stress og manglende vejledning.
På forskeruddannelsen. Universiteterne har fordoblet antallet af
forskerstuderende de seneste ti år, og det kan mærkes i blandt andet
Ingeniørforeningen (IDA), der får et stigende antal henvendelser fra
frustrerede ph.d.-studerende. Problemet er det samme i flere andre akademiske
fagforeninger, og en ny rundspørge blandt de ph.d.-studerende på de tekniske og
naturvidenskabelige uddannelser, viser, at hver femte ser manglende vejledning
som et stort problem. Finn R. Larsen, der er formand for de Ansattes Råd i IDA,
mener, at satsningen på flere forskerstuderende har ført til, at phd.’en fra at
være en slags mesterlære i dag er blevet en reel uddannelse med tusindvis af
studerende. Ingrid Stage, der er formand for uddannelses- og forskningsudvalget
i Akademikernes Centralorganisation, mener, det er et generelt problem blandt
de godt 7.500 ph.d.-studerende på universiteterne. “De føler sig alene, kender
ikke deres rettigheder og får for lidt vejledning. Især vejledningen er et
reelt problem, fordi universiteterne ikke har udvidet antallet af vejledere i
takt med det øgede antal ph.d.-studerende,” siger Ingrid Stage. Universiteterne
er opmærksomme på, at ph.d.-erne ofte er mere udsatte end resten af de ansatte.
En undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø på Aarhus Universitet fra 2012
viste, at hver fjerde ph.d. led under stress, og at hver femte følte sig ensom
på jobbet. At der er kommet langt flere ph.d.-studerende giver især problemer
på de naturvidenskabelige uddannelser og tekniske uddannelser, hvor 40-70
procent af kandidaterne får en ph.d., mener Jens Oddershede, der er formand for
universitetsrektorerne i Danske Universiteter. At uddanne flere
forskerstuderende kræver et tilstrækkeligt antal ansatte forskere og vejledere,
ellers er det en underskudsforretning, mener Ingrid Stage. Her har
universiteterne ikke sagt klart nok fra over for politikernes ønske om at øge
antallet af ph.d.-studerende. “Det er vel også derfor, der efterhånden er
opstået en vis skepsis om udbygningen af antallet af ph.d.’er. for det er et
stort problem, hvis universiteterne ikke tager hånd om dem, fordi det giver
problemer i forhold til, at de ikke bliver færdige til tiden og tager dyrebar opmærksomhed
fra det produkt, som skal leveres: forskningen,” siger Ingrid Stage. En meget
stor del af den danske forskning udføres i dag af ph.d.-studerende. Alligevel
viste en undersøgelse lavet af Dansk Magisterforening i 2011, at næsten hver
tredje overvejede at droppe ph.d.-uddannelsen. De vigtigste årsager var for
meget fokus på andre opgaver end forskning, ensomhed/isolation og at de ikke
føler, de kan honorere de krav, uddannelsen stiller.