Kvalitetsudvalget sætter i sin anden delrapport fokus på, hvorledes de studerendes læringsudbytte kan højnes. Budskabet er klart: Det kræver et større og fælles fokus på uddannelsernes kvalitet og relevans. Og det kræver en mere tydelig ansvars- og rollefordeling mellem aktørerne: politikerne, universitetsledelserne, underviserne og de studerende.

Akademikerne er glade for, at vi nu på et velfunderet analytisk grundlag igen kan rejse kvalitetsdagsordenen oven på sidste års studiefremdriftsreform, hvor klar, parat, hurtigst var det altomfavnende og altoverskyggende mantra.

Akademikernes formand, Finn R. Larsen, udtaler:

”Samfundets uddannelsessatsning er helt afgørende for Danmarks fremtidige vækst og velstand. Kvalitetsudvalget kommer med nogle vigtige anbefalinger for, hvordan vi som samfund kan højne udbyttet af uddannelsesinvesteringerne. Jeg er meget enig, når Kvalitetsudvalget slår til lyd for, at politikerne skal holde sig til overordnet formålsstyring og lade det være op til institutionerne hvordan. Studiefremdriftsreformens detailregulering fremhæves som eksempel. Der er ingen tvivl om at reformens ensidige fokus på hurtighed uanset konsekvens for de studerendes læring, er direkte skadelig for uddannelsernes kvalitet og relevans.”

Akademikerne finder særligt følgende anbefalinger rigtige og interessante:

Institutionerne skal sikre, at den enkelte uddannelse, i forhold til indhold og tilrettelæggelse, stiller krav til den studerende om et gennemsnitligt studietidsforbrug, som svarer til ECTS-normen på 1.650 timer om året. Det er uholdbart med så store forskelle mellem hovedområderne på de studerendes tidsforbrug på studierne.

Det enkelte universitets basisforskningsbevilling skal have et tilstrækkeligt niveau til at sikre forskningsbaseringen af alle universitetets uddannelser.

Ledelsesansvaret for uddannelserne skal tydeliggøres og styrkes. Uddannelsernes kvalitet og relevans skal forankres hos bestyrelsen, og de ansvarlige ledere for uddannelserne skal have de nødvendige beføjelser samt kunne disponere over de økonomiske ressourcer for at løfte opgaven.

Undervisningskompetencer skal anerkendes og være meriterende i den videnskabelige karrierestruktur. Der skal sikres en klarere ligevægt i kravene til videnskabelige medarbejderes undervisnings- og forskningsmeritter ved stillingsopslag og i stillingsstrukturen. Også professoropslag bør have tydelig dokumentationskrav til ansøgerens uddannelses- og undervisningsmeritter.

Forskere der er ansat på eksterne offentlige forskningsbevillinger på et universitet, skal også have ret og pligt til at bidrage til undervisningen i et vist omfang.

Dernæst er der en række relevante anbefalinger som Akademikerne finder interessante, men som kræver en nærmere diskussion og udfoldelse:

Et nyt fagligt råd skal rådgive uddannelsesministeren om de videregående uddannelsers kvalitet og relevans samt administrere og fordele konkurrenceudsatte bevillinger til fremme af kvalitet og relevans i uddannelserne. Rådet skal have en årlig bevilling på 1 mia. kr., der skal findes ved en omlægning svarende til 5 pct. af taxameterbevillingerne. Akademikerne er meget betænkelig ved forslaget om, at midlerne skal findes på taxameterbevillingerne, der i forvejen er udsat for den årlige grønthøster på 2 pct.

Ændret optagelsessystem med fastsatte uddannelsesspecifikke adgangskrav, herunder minimumskarakterkrav suppleret med en individuel bredere vurdering af den enkelte ansøger, hvis der er flere ansøgere end studiepladser på uddannelsen.

Taxametersystemet skal omlægges. Universiteterne skal have en større grundbevilling til uddannelse, mens taxameterbevillingen kun skal afspejle den marginale udgift ved en ekstra studerendes gennemførelse af studieforløbet.

Endelig finder Akademikerne, at Kvalitetsudvalget har nogle umiddelbart problematiske anbefalinger:  

Kravet om, at ekstern censur skal udgøre 1/3 af eksaminerne foreslås ophævet. Akademikerne hæfter sig samtidig ved, at Kvalitetsudvalget anbefaler, at institutionerne skal sikre de studerendes retssikkerhed. I det lys virker det modstridende at nedlægge den eksterne censur.

Ledelsesinformation om uddannelserne skal være offentlig tilgængelig. Akademikerne er enig i behovet for mere systematiske og sammenlignelige nøgletal til brug for ledelsesdispositioner på uddannelserne. Men Akademikerne skal samtidig rejse en advarsel om, at anbefalingen om offentliggørelse af de studerendes undervisningsevalueringer kan risikere at bringe undervisere i en offentlig gabestok. En sådan tilgang vil ikke bidrage til at styrke kvaliteten af uddannelserne.

For nærmere information:

Finn R. Larsen, formand for Akademikerne, frl@ac.dk, 2966 6977

Jakob Brandt, vicedirektør i Akademikerne, jb@ac.dk,  2425 2727

Birgit Bangskjær, chefkonsulent, bba@ac.dk, 2249 5855