Alle folketingets partier er nået til enighed om aftale om mere fleksible universitetsuddannelser. En hjørnesten i aftalen er, at akademiske bachelorers retskrav på kandidatuddannelsen forlænges til at gælde i op til tre år. Hermed følger den politiske aftale anbefalingen fra Udvalget om bedre universitetsuddannelser, som Akademikerne var medlem af.

Det er en stor sejr for Akademikerne og andre, der har argumenteret for en forlængelse af retskravet i stedet for en afskaffelse, sådan som tidligere Venstreministre og Kvalitetsudvalget foreslog for blot få år siden, siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne:

– Det er et gammelt ønske fra Akademikerne, der i dag er blevet opfyldt af alle Folketingets partier. Jeg vil gerne kvittere politikerne for at have lyttet til de gode argumenter. Akademiske bachelorer vil fremover kunne vælge at prøve kræfter med arbejdsmarkedet uden at miste retten til senere at færdiggøre kandidatuddannelsen. Det er en vigtig nyskabelse, som vil give de studerende større fleksibilitet og mulighed for vekselvirkning mellem uddannelse og arbejdsmarked.

Fremover vil universiteterne desuden få mulighed for at udbyde en 1-årig akademisk overbygningsuddannelse som alternativ til kandidatuddannelsen. Regeringen er ikke kommet igennem med sit forslag om at kalde den nye type universitetsuddannelse for en 1-årig master. Det er godt, for et navnesammenfald med de nuværende masteruddannelser ville kun bidrage til et mere uoverskueligt uddannelseslandskab, vurderer Lars Qvistgaard, og fortsætter:

– Jeg er glad for, at aftalen betoner, at kandidatuddannelsen fortsat skal være hovedvejen for akademiske bachelorer. Men logikken brister, når universiteterne samtidig belønnes med et 30 pct. højere taxameter for at udbyde den kortere overbygningsuddannelse. En sådan økonomisk forskelsbehandling mellem den nye 1-årige akademiske overbygningsuddannelse og kandidatuddannelsen kan dårligt ses som andet end et forsøg på at skabe niveauglidning fra 3+2-struktur til 3+1-struktur. Det er en samfundsmæssig farlig vej at gå, for fremtidens kompetencekrav bliver ikke mindre, tværtimod.

– Til gengæld ser jeg gode perspektiver for højtuddannedes videreuddannelsesmuligheder i deltidsvarianten af den 1-årige akademiske overbygningsuddannelse. En bedre mulighed for at kunne uddanne sig på deltid vil klart forbedre akademikeres adgang til forskningsbaseret videreuddannelse, bachelorer som kandidater.

Der er i dag ikke et akademisk bachelorarbejdsmarked. De tørre tal viser, at akademiske bachelorer har høj ledighed, og mange arbejder under niveau. Derfor er arbejdsgiverne aftalens dark horse, siger Lars Qvistgaard:

– Arbejdsgiverne skal være indstillet på at ansætte akademiske bachelorer, der efter en periode vil tilbage til universitetet for at færdiggøre deres kandidatuddannelse. Og kun tiden vil vise, om arbejdsgiverne overhovedet vil efterspørge de nye 1-årige akademiske overbygningsuddannelser. Akademikerne vil derfor nøje følge udviklingen af et akademisk bachelorarbejdsmarked fremover.

Af gruppens kommissorium fremgår det konkret, at gruppen skal se på størrelsen af SU-stipendiet og lånemuligheder.

“I Danmark har vi et system med en højere studiestøtte end i mange andre lande. Til gengæld har vi også et system, hvor gennemførslen er høj, og hvor vi i høj grad formår at give mulighed for, at unge fra ikke-akademiske hjem kan tage en akademisk uddannelse, hvis det er det, de ønsker. Det er vigtigt, at vi ikke sætter dette over styr”, siger Lars Qvistgaard.