09 mar Selvfølgelig kan vi få flere kvinder i iværksætteri
Af Lars Qvistgaard, formand, Akademikerne og Thomas Kastrup-Larsen (S), borgmester, Aalborg
Bragt i Børsen 07/03 2021.
Hos erhvervsministeren og i medierne har det i længere tid været et varmt emne at tale om, hvordan vi i Danmark får flere kvinder til at blive iværksættere.
Men desværre forfalder debatten hurtigt til at handle om alt muligt andet end økonomi. Kampagner og rollemodeller er vigtige, men uanset vores ståsted er de økonomiske vilkår for iværksættere en elefant i rummet, vi skal tage alvorligt.
Kvinder peger selv på den store økonomiske usikkerhed, som en afgørende forklaring på ikke at udskifte et arbejdsliv som lønmodtager med et arbejdsliv som iværksætter. Det viser viden fra EU’s datacenter Eurostat. Konsekvenserne af, at vi lader stå til, er store.
Nye tal fra OECD viser, at kvindelige iværksættere i Danmark er topscorere, når det gælder udvikling af innovative produkter og services. Desværre vælger kun 4 pct. at blive det, og dermed scorer vi en kedelig sidsteplads, når vi sammenligner med de øvrige EU-lande, hvor den gennemsnitlige andel af kvindelige iværksættere er 9,2 pct.
Kigger vi på udfordringen er der tre vigtige områder, hvor der er behov for, at der bliver sat ind for at vende udviklingen.
Vi har brug for nye løsninger i forhold til opstart af ny virksomhed, der for det første styrker grundlaget for at komme igennem den spæde etableringsfase. For det andet den svære tid efterfølgende, hvor virksomheden skal konsolideres på markedet. Til sidst skal mulighederne for at vokse forbedres. Fordelene ved sådanne løsninger er, at de ikke kun vil gavne kvinder, men alle som overvejer at starte virksomhed.
Så hvordan gør vi det lettere økonomisk at tage skridtet og starte virksomhed? En første mulighed er at gøre skridtet fra endt studie til start af egen virksomhed mindre og lettere. I Nordjylland har de gode erfaringer med at lade udvalgte dimittender starte virksomhed på dagpenge i op til 26 uger. I Norge har de en tilsvarende ordning hvor det er muligt at søge om at starte egen virksomhed på dagpenge i op til 12 måneder. Begge tiltag gør den økonomiske risiko og usikkerhed mindre selve i opstartsfasen.
En anden mulighed er at reducere forskellen på adgangen til velfærdsydelser for henholdsvis lønmodtagere og selvstændige, f.eks. gennem dækning af indkomsttab under sygdom. Et norsk studie blandt akademikeriværksættere viser, at manglende dækning af indkomsttab ved sygdom er den største udfordring ved at starte og drive virksomhed. Det gælder særligt kvinderne, hvor hele 76 pct. peger på dette som hovedudfordringen.
En tredje mulighed er ordninger, som giver kvinder bedre adgang til opstartskapital. Kun én pct. af al venturekapitalen i Danmark går til kvindelige iværksættere ifølge en undersøgelse om investeringer fra Unconventional Ventures 2019.
Samtidig påpeger en undersøgelse fra OECD fra 2019, at mindre en 20 pct. af de kvindelige iværksættere får ekstern opstartsfinansiering via banklån. Til gengæld tegner kvinderne sig for 40 pct. af statslige iværksætterprogrammer med små lån (max. 25.000 EUR).
Der er derfor noget, der tyder på, at statslige målrettede iværksætterprogrammer med tilbud om startkapital, f.eks. mikrolån, hjælper til at få flere kvinder til at starte virksomhed.
Der er mange, der har forskellige holdninger til, hvordan vi bedst får bugt med udfordringen, men én ting er vi dog alle enige om: Vi har i Danmark brug for, at alle vores talenter og idéer kommer i spil. Et godt sted at starte er at lytte til kvinderne og tage fat der, hvor de selv peger på, at skoen trykker: Den økonomiske usikkerhed, der er forbundet med at starte virksomhed.
Det gavner ikke alene kvinderne, men alle med drømme om iværksætteri.