06 apr Skal offentlige investeringer i erhvervsfremme kun bruges på virksomheder, som allerede kan?

I dag er Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme nedkommet med sine anbefalinger til et nyt erhvervsfremmesystem – et system, som ifølge udvalgets egne ord skal være fokuseret og fremtidssikret. Akademikerne har hilst nedsættelsen af udvalget velkomment, idet det er fornuftigt at skabe en erhvervsfremme, hvor virksomhedernes behov er i centrum, og hvor det ikke er vigtigt i hvilken kommune, man befinder sig.

Men det er problematisk, at anbefalingerne slet ikke imødekommer opgaven omkring virksomhedernes uerkendte behov. De små SMV’er udgør over 90 % af alle virksomheder i Danmark, og der kan realiseres en stor samfundsøkonomisk gevinst, hvis deres vidensniveau bliver løftet. Det sker, når virksomhederne henter nye kompetencer ind, og for rigtigt mange virksomheder er dette ukendt land.

Samtidig er der en stor risiko for, at de 500.000 lokale jobs forsvinder, som i dag er at finde i disse virksomheder, men som er i fare for at forsvinde – også helt ud af landet – hvis disse virksomheder ikke formår at udvikle sig. Og der er ikke rigtig nogle af anbefalingerne, der adresserer denne målgruppe.

Formand for Akademikerne, Lars Qvistgaard udtaler: ”Der er ingen tvivl om, at det foreslåede system er mere fokuseret. Spørgsmålet er, om det er fremtidssikret? Jeg kan være alvorligt bekymret for udviklingsperspektivet. Alle virksomheder, men primært SMV’erne, har brug for hjælp til at tænke nyt særligt i forhold til deres kompetencebehov. Her er der ikke et velfungerende privat marked, men alligevel skriver udvalget dette behov helt ud af deres anbefalinger til opgaver for et nyt erhvervsfremmesystem.”

Akademikerne vurderer desuden, at hvis anbefalingerne følges nøje i de politiske forhandlinger, så ender det nye system uden demokratisk kontrol. En mulighed er at sikre arbejdsmarkedets parters fortsatte inddragelse i alle bestyrelsesniveauer. Anbefalingerne reducerer tilstedeværelsen af lønmodtagerorganisationer i det nationale organ til 1 plads, mens parterne slet ikke en del af de ’lokale’ bestyrelser for de nye erhvervshuse. Her bliver meget få virksomhedsejere og enkelte kommuner den eneste ’demokratiske’ garant for, at de nye operatører tænker i flere målgrupper, i flere geografier og ikke mindst mere langsigtet end ’til dagen og vejen’.

”Det er desværre tydeligt at se, at udvalget mener, at virksomheder kun kan udvikle sig via ledelsen. Og ikke via alle de medarbejdere i de private virksomheder, som udgør tandhjulene og den egentlige produktion i Danmark. Dette virker strengt taget lidt ’altmodisch’. Aktuelle analyser viser, at det er de virksomheder, som tænker medarbejderne helt ind i udviklingsprocesserne – fx i forbindelse med digitalisering – som vækster mest. Det er brandærgerligt, at udvalget ikke har haft et mere holistisk perspektiv på, hvad der skaber holdbar udvikling i virksomhederne. I min optik skal erhvervsfremmesystemet bistå bæredygtig vækst og jobskabelse i Danmark, slutter Lars Qvistgaard.”

Til gengæld bakker Akademikerne varmt op om forslaget om, at Vækstfonden fremadrettet i højere grad bør fokusere på opstartsvirksomheder i de tidlige faser, der kan have svært ved at skaffe kapital. Det er et vigtigt politisk signal til fonden om ikke i så høj grad at fokusere på investeringer, der alene giver et større samfundsøkonomisk afkast. Vækstfondens eksistensberettigelse er at ”fremme af innovation og fornyelse i erhvervslivet” og for at sikre dette, skal der mere og andet til end satsninger, der hurtigt kan forrentes. Så udvalgets fine målsætning om at det nye system skal være alle virksomheders, ses fint imødekommet her.

Ligeledes hilses anbefalingen om, at alle relevante ydelser skal kunne tilgås af virksomheder i hele landet velkomment, ligesom Akademikerne vil kvittere for en bevarelse og konsolidering af klyngestrukturen.

Helt kort fortalt anbefales det, at alle vækstfora og regionernes erhvervsfremmeopgave fjernes, at alle ydelser (også kommunale) samles i væksthusene, som i udvalgets anbefalinger skaleres op til og kaldes erhvervshuse. Disse 5 enheder skal fremover håndtere alle ydelser i erhvervsfremmesystemet, som også skal kunne tilgås digitalt i form af ’en digital indgang’. Alle ydelser skal være efterspørgselsorienteret. Udviklingsbidraget til regionerne foreslås fjernet og allokeres i stedet til en national erhvervsfremmebestyrelse, som bl.a. får til opgave at fordele strukturfondsmidlerne til større projekter, som kan være i hele landet.

Trods rigtigt fine elementer kan man grundlæggende frygte, at de foreslåede anbefalinger ikke imødekommer det største behov; nemlig fremme af det brede danske erhvervslivs udvikling i Danmark.