24 jan Solidaritetean smuldrer

WA/1/Henrik Dørge/24.01.14 (7)

Sammenholdet mellem lønmodtagergrupperne på arbejdsmarkedet
slår revner. De højtuddannede hos hovedorganisationen Akademikerne, AC, kører i
stigende grad deres eget løb, mens de ufaglærte og faglærte i LO til gengæld
har indledt et parløb med FTF, hvor medlemmerne typisk har en mellemlang
videregående uddannelse.  At forslagene til en ny beskæftigelsespolitik
splitter akademikerne fra de øvrige lønmodtagergrupper, kan nu for så vidt ikke
undre. I efteråret måtte hovedorganisationerne opgive at komme med et fælles
udspil, der kunne påvirke processen i Carsten Koch-udvalget, der siden februar
sidste år har kulegravet beskæftigelsespolitikken. FTF-formand, Bente
Sorgenfrey, beskylder AC for at have isoleret sig fra hele den øvrige
fagbevægelse.

For FTF handler det ifølge Sorgenfrey om, at man på “den
lange bane” er nødt til at alliere sig med den anden hovedorganisation for at
have slagkraft til at skaffe medlemmerne resultater, og at der er betydelige
fordele for FTF ved at holde sig tæt til LO, da organisationen immervæk er den
vigtigste spiller på lønmodtagersiden. At AC i slutningen af oktober sidste år
udsendte sit eget udspil, mens LO og FTF lancerede deres oplæg sammen, skyldes
flere stridspunkter. Det er for eksempel a-kassernes rolle og retten til 6 ugers
selvvalgt uddannelse for forsikrede, der skiller. For AC’erne giver det heller
ikke mening, at beskæftigelsesindsatsen er lokalt forankret og hegnet ind af
snævre kommunegrænser, eftersom akademikernes arbejdsmarked er mere
specialiseret. Ifølge AC-formand, Finn R. Larsen, er der gode grunde til at
fokusere skarpest på vækst og jobskabelse i den private sektor:
Dimittendledigheden er på 29 procent, der er ikke udsigt til, at den reduceres
lige med det samme, og politisk er der stor enighed om fortsat at holde de
offentlige udgifter nede. “I den situation nytter det jo ikke at brøle ud i
vinden, at vi skal have flere offentlige stillinger,” tilføjer Finn R.
Larsen.