Konsekvenser af et moderne arbejdsliv for akademikere var til debat på AC’s netop afholdte konference om arbejdsmiljø. I fokus var mulighederne for at få håndtering af det psykiske arbejdsmiljø mere i centrum på den politiske scene og ude i virksomhederne.

Der er behov for en forstærket indsats på området for psykisk arbejdsmiljø. Derfor har AC udarbejdet en politik, som udpeger fire konkrete indsatsområder, hvor arbejdet bør begynde:

• Principiel ligestilling af fysisk og psykisk arbejdsmiljø
• Metoder og kriterier vedr. psykisk arbejdsmiljø
• Ændring af grundlaget for Forebyggelsesfondens aktiviteter
• Psykisk arbejdsmiljø som obligatorisk element i lederuddannelser

Læs mere her: AC’s indspil til trepartsforhandlingerne

Velbesøgt konference
For at få udfordringerne på dagsordenen og ekstra skub i videnudviklingen afholdt AC en konference om emnet for politikere, fageksperter og andre interesserede onsdag den 20. juni. Konsekvenserne af et ringe psykisk arbejdsmiljø er efterhånden blevet et område, som tiltrækker sig bred opmærksomhed. Også i “National arbejdsmiljøstrategi: 2020-planen”, som godt nok adresserer en del af problemstillingerne, men som bestemt også levner rum for en væsentlig mere ambitiøs og vidtgående indsats.

Læs mere: Arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020

Kollektive udfordringer i fokus
På konferencen kvitterede et bredt udsnit af partiernes arbejdsmarkedsordførere på de udfordringer, som blev tegnet op i åbningstalen af AC’s formand, Erik Jylling, og formand for arbejdsmiljøudvalget under AC, Lars Qvistgaard, fra Djøf. Arbejdsmarkedsordfører fra Venstre, Ulla Tørnæs, meldte desværre afbud til debatten kort før konferencen. Kommentarerne fra folketingspolitikerne gik både på tiltag på samfundsniveau, for den enkelte arbejdsplads og over for de medarbejdere, som oplever problemernes skadevirkninger tæt på.

Arbejdsmarkedsordførere anerkender psykisk arbejdsmiljø
Jørgen Arbo-Bæhr (EL) lagde ud med, at det bl.a. handler om, at Forebyggelsesfonden bliver brugt rigtigt. I dag bliver kun 8 pct. af fondens midler brugt målrettet til psykisk arbejdsmiljø. Med henvisning til, at problemerne på det her område årligt koster samfundet mio. af kroner, ville han meget gerne høre mere fra fx de faglige organisationer om, hvad man kan gøre.

Eigil Andersen (SF) fulgte op ved at pointere, at i SF er man enige i nødvendigheden af en ligestilling mellem fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Men på regeringsniveau kan de intet garantere pga. samarbejdet med de øvrige partier. Blandt de tiltag som havde hans opmærksomhed var: Et styrket samarbejde med arbejdsmarkedets parter, et større fokus på det psykiske arbejdsmiljø i Forebyggelsesfondens arbejde og en særskilt plan om psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøstrategien: 2020-planen.

Nadeem Farooq (R) understregede vigtigheden af ikke kun at kigge på arbejdsmiljø i en optik, som hører industrisamfundet til. Det handler om at gå til området på en måde, så alle grupper på arbejdsmarkedet bliver set: Ledere, iværksættere, freelancere, lønmodtagere osv. Han mente, at lovgivning ikke nødvendigvis er det rette håndtag at bruge, når det gælder det her område. Derefter kom han med fem konkrete forslag til det videre arbejde: Bekæmpelse af det alibiarbejde, som brugen af mange værktøjer som fx APV osv. til tider udtrykker; Forebyggelsesfonden skal have et andet prioriteringsfokus; Positivt med en både holdningsmæssig og politisk ligestilling af fysisk og psykisk arbejdsmiljø; Behov for både at få nedbrudt tabuet om, at stress kun er en privat sag; og at få kigget på lederne og sikre, at de er ordentligt klædt på på det her område.

Kigge på eksisterende værktøjer
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) mente, at godt nok kunne man lave regler og meget lovgivning på det her område. Men for AC-gruppen var problemet ofte, at de ikke tog konsekvenserne af et ringe psykisk arbejdsmiljø seriøst nok til for alvor at bruge de værktøjer, der allerede er til rådighed. Arbejdstilsynet burde styrkes, så det bedre kunne lægge pres på virksomheder. Arbejdstilsynet kunne også blive skarpere på de kriterier, som bruges i udredningen af psykisk arbejdsmiljø. Men der er meget at hente i at få synliggjort og styrket de mange arbejdsmiljørepræsentanter, som allerede findes ude i virksomhederne, men som ofte fylder for lidt både i forhold til tillidsmandsinstitutionen og resten af virksomhedens dagsorden.

Lennart Damsbo-Andersen (S) pointerede, at det vigtigste var at få et system, som opfanger de her udfordringer, før de sker. Der skal ikke kun være initiativer, som sikrer handling, når ulykken er sket. Antallet af ofre for dårligt psykisk arbejdsmiljø skal i 2020 være nedbragt med 20 pct. På den baggrund sagde han, at man evt. kunne kigge på om Arbejdstilsynet skal varetage rollen som både påbudsudsteder og rådgivningspart i forbindelse med virksomheders håndtering af arbejdsmiljøproblemer. Og så burde AC-grupperne også selv blive bedre til at anerkende udfordringerne på området, når de møder dem ude på arbejdspladsen.