04 okt Store løngevinster for højtuddannede, der skifter til det private
Denne analyse stiller skarpt på den store løngevinst, som højtuddannede kan opnå ved at skifte fra den offentlige sektor til den private sektor. Analysen sammenligner dernæst løngevinsten for de højtuddannedes med løngevinsten for andre uddannelsesgruppers, der foretager det samme skifte fra den offentlige til den private sektor.
(Hent print-venlig PDF version her).
Hovedkonklusioner
- Højtuddannede får en løngevinst på 15,0% ved skift fra det offentlige til det private.
- Højtuddannede har en større løngevinst ved at skifte fra det offentlige til det private relativt til andre uddannelsesgrupper.
- Resultatet er statistisk signifikant og robust overfor ændringer i uddannelse og arbejdsområde.
Panel a i figur 1 (på næste side) viser den rå løngevinst for akademikere, der skifter fra det offentlige til det private. Denne lønstigning er hhv. 5,4 % i året for sektorskiftet og 29,1 % efter 5 år. Panel b viser den betingede løngevinst ved at skifte fra det offentlige til det private, hvor uddannelse og arbejdsområde fastholdes. Denne løngevinst er på hhv. er 10,6 %, i året for sektorskiftet og 15,0 % efter 5 år. Løngevinsterne er både statistisk signifikant og robust overfor ændringer i arbejdstid og jobskifte i året. Inden sektorskiftet er forskellen i lønudviklingen mellem grupperne ikke statistisk signifikant.
Lønnen er et vigtigt element i alle jobskifter – især tidligt i karrieren. Ved skifte fra det private til det offentlige er effekten dog ikke signifikant, selvom løngevinsten i året for skiftet er på hele 15,9 %, så er lønudvikling svagere og løngevinsten kun 6,4 % 5 år efter skiftet, endvidere er løngevinsten ikke signifikant da gruppen er meget mindre. Desuden er der en signifikant forskel i lønningerne inden skiftet for dem, som skifter fra det private til det offentlige sammenlignet med dem, der bliver i det private. Dem som bliver får en lavere løn inden skiftet, end dem der skifter.
Tabel 1 viser løngevinsterne for de andre hoveduddannelsesgrupper; erhvervsuddannede, korte videregående uddannelser (KVU) og mellemlange videregående uddannelser (MVU). Løngevinsterne i tabellen er betinget på samme uddannelse, og arbejdsopgaver. Tabellen viser, at løngevinsten ved skiftet fra det offentlige til det private er højest for de højtuddannede.
Tabel 1. Betingede løngevinster ved skift til det private
| Uddannelsesgruppe | Løngevinst i året for skiftet | Effekt 5 år efter skift |
|---|---|---|
| Erhvervsuddannede | 5,5% | 11,3% |
| KVU'ere | -3,7% | 10,8% |
| MVU'ere | 6,4% | 2,8% |
| LVU'ere | 10,6% | 15,0% |
Metode
Resultaterne i analysen baserer sig på et difference-in-difference estimat af forskellen i lønninger for akademikere, der skifter fra offentligt til privat i forhold til dem, der bliver i det offentlige. Alle individer i analysen færdiggjorde deres kandidat i 2009-2011 og arbejder de første 3-6 år af deres karriere i det offentlige, hvorefter de potentielt skifter til det private.
Til analysen er der som lønbegreb anvendt den standardberegnede månedsfortjeneste for den længste ansættelse i hvert år. Derved tages der højde for forskelle i arbejdstid og jobskifte internt i hvert år.
Til at betinge på uddannelse er der anvendt højest fuldførte uddannelse, HFAUDD, og til at betinge på arbejdsopgaver er der anvendt en 2 cifret DISCO-08 kode.
Til grund for analysen ligger følgende registre fra Danmarks Statistik: Befolkningsregistret, BEF, Arbejdsmarkedsregistret, RAS, indkomstregistret, IND, uddannelsesregistret, UDDA samt Akademikernes egen akademikernøgle og anciennitetsberegning
(Hent print-venlig PDF version her).