Stort arbejdspres har størst betydning for akademikernes stress, viser ny analyse. Men også organisationens syn på stress spiller en væsentlig rolle. Skal vi komme stressen til livs, kræver det, at ansvaret for stress flyttes fra den enkelte medarbejder, og håndteres organisatorisk i stedet.

En ny analyse af akademikernes arbejdsmiljø og stress viser, at ’arbejdspres’ har den største påvirkning på stressniveauet – jo større arbejdspres, jo større er risikoen for, at man går ned med stress, og det er særligt ”balancen mellem privatlivet og arbejdslivet,” som har indflydelse på, om en person går ned med stress.

Undersøgelsen viser også, hvor stor betydning organisationens syn på stress har. Mere præcist betyder det, at hvis der i organisationen er en holdning til, at stress er den enkeltes eget problem, stiger stressniveauet ganske betragteligt.

”Det er på tide, at langt flere arbejdspladser begynder at lave organisatoriske forebyggelsestiltag for at komme stressen til livs. Det duer ikke at lægge alt ansvaret på den enkeltes skuldre, og se stressen som uafhængig af de arbejdsvilkår og rammer, man arbejder under. Hvis stresskurven skal knækkes, skal alle arbejdspladser i gang med at se på hvor og hvordan, der kan sættes ind for at undgå stressfaktorer i det daglige arbejde. Helt konkret ved at starte med at se på, om der er den nødvendige klarhed over opgaver og prioriteringer, men også ved at iværksætte tiltag, der sikrer, at alle på arbejdspladsen ved, hvad de skal gøre for at forebygge stress” siger Lars Qvistgaard, Formand for Akademikerne.

”Vi kan ikke være tilfredse, før alle danske arbejdspladser har retningslinjer og politiker for stressforebyggelse, der er så velkendte, at samtlige ansatte på arbejdspladserne kender til indholdet og ved, hvad deres rolle og handlemuligheder er”, siger han.

Analysen viser videre, at en vigtig faktor for det psykiske arbejdsmiljø er de sociale relationer. Det er relationer til både kollegaer og nærmeste leder. Jo bedre de sociale relationer er, jo mindre er sandsynligheden for at blive stresset. Dette understreger vigtigheden af at fokusere på kollektive forebyggelsestiltag frem for at individualisere problemerne.

Rapporten ’Psykisk arbejdsmiljø og stress’ består af to regressionsanalyser, og er gennemført af IDA på baggrund af Akademikernes undersøgelse om psykisk arbejdsmiljø, hvor 28.000 akademikere har svaret på et omfattende spørgeskema. Analyserne er gennemført i marts 2018.