09 dec Tidlig julegave fra EU-Kommissionen giver bedre vilkår for platformsarbejde

Nu bliver det tryggere at tage arbejde på digitale platforme, lød meldingen i dag fra beskæftigelseskommissær i EU, Nicolas Schmit. Kommissionen præsenterede i dag et længe ventet forslag til direktiv om bedre vilkår for platformsarbejde.

Der har været for mange eksempler på, at platformsarbejdere har udført opgaver under ringere vilkår end de, som gælder for resten af arbejdsmarkedet. Det er ikke alene et problem for dem, som arbejder på platformene – det skaber også en unfair konkurrence mellem digitale platforme og virksomheder.

Selv om der i dag ikke er mange, som arbejder via digitale platforme, så er der på bare fem år sket en femdobling af antallet af platformsarbejdere. Platformsarbejde har spredt sig til flere og flere brancher og områder. I dag arbejder ca. 28 mio. via digitale platforme. Hvis denne udvikling fortsætter, er der udsigt til, at der i 2025 vil være 43 mio. platformsarbejdere i EU.

EU-Kommissionen identificerer nu kriterier for, hvornår platformsarbejdere er at betragte som lønmodtagere. Alt for længe har platforme kunnet slippe afsted med at skubbe ansvaret fra sig for vilkår og sikkerhed for denne gruppe arbejdstagere med henvisning til, at de er selvstændige. I takt med at flere og flere domme har stadfæstet, at platformsarbejdere i praksis er lønmodtagere, foreslår Kommissionen nu, at der skal gælde fælles EU-regler på området.

Når to ud af fem kriterier er opfyldt, er der tale om et ansættelsesforhold, og platformen får hermed et arbejdsgiveransvar. Det gælder, når platformen:

• Effektivt bestemmer eller fastsætter aflønning
• Stiller krav om at særlige bindende regler skal følges vedr. tilstedeværelse, opførsel overfor servicemodtageren eller hvad der skal leveres på jobbet 
• Overvåger (fysisk eller digitalt) arbejdet eller vurderer arbejdet eller kvaliteten af resultatet af arbejdet 
• Effektivt begrænser friheden til at organisere/planlægge sit arbejde, eller begrænser muligheden for at bestemme egen arbejdstid og fravær, muligheden for at acceptere eller afvise opgaver eller benytte underleverandører eller stedfortrædere 
• Begrænser arbejdstagerens mulighed for at opbygge en kundebase eller udføre arbejde for en tredje part. 

Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne, udtaler:

”Det er godt, at vi nu får et sæt kriterier, som kommer til at gælde på tværs af landegrænser i EU. Mange af disse platforme opererer jo i flere lande, lige som Kommissionen nu også fastslår, at der skal være større gennemsigtighed i forhold til de algoritmer, som platformene benytter til at tildele opgaver, prissætte og evaluere”, siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne.

Foruden direktivet foreslår kommissionen retningslinjer, der skal klargøre, at EU-konkurrencereglerne ikke står i vejen for, at alle platformsarbejdere, også soloselvstændige, kan indgå kollektive aftaler.

”I Akademikerne har vi siden 2017 haft et fokus på problemstillingen med behov for klarere retningslinjer og bedre vilkår for platformsarbejde. Det var baggrunden for, at vi nedsatte et ”Ekspertpanel om platformsøkonomi”, hvor vi pegede på, at EU-konkurrencereglerne står i vejen for platformsarbejderes ret til kollektivt at organisere sig.  Det er godt at se, at Kommissionen har lyttet til os og imødekommer vores ønske, at alle platformsarbejdere, uafhængig af beskæftigelsesstatus, har ret til at organisere sig og indgå kollektive aftaler”, siger Lars Qvistgaard.

Læs mere: https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/ip_21_6605