Trepartsaftale: Nu får vi flere værktøjer til at styrke dimittendernes og seniorernes beskæftigelse

Trepartsaftale om imødegåelse af mangel på arbejdskraft her til morgen. Akademikerne glæder sig over aftalens indhold, som med relativt små greb dog formentlig fint kan vise nye veje for både kommende dimittender og seniorer til flere af de mange jobs, der er på markedet lige nu.

I Akademikerne glæder vi os over fokus på at forbedre match ved de reelle jobordrer her i opsvinget.

Formand Lars Qvistgaard udtaler:

”Virksomheder der bruger systemet, skal have bedst mulig service – og ikke mindst skal flere ledige med i opsvinget og have del i de mange ordinære stillinger, der er i øjeblikket. Det er også glædeligt, at både jobcentre og a-kasser får mulighed for at udvikle deres service til at matche jobordrerne. Vi lægger særlig vægt på, at de skal blive endnu bedre til at udsøge et bredt udvalg af kandidater med nærbeslægtede fagligheder til virksomhedens drømmeprofil. Dette resultat flugter med de ideer, vi har fremlagt i regeringens ”Partnerskab for Dimittender”, og vi er glade for at arbejdet her bærer frugt. Det er vejen til at få alle med i opsvinget”, siger Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne.

Akademikerne er særligt spændte på det helt nye initiativ overfor gruppen af de ældste studerende, som har risiko for længere ledighed, når de bliver færdige. Ligeså glæder Akademikerne sig over, at der med denne trepart gøres noget ekstra for at sikre, at de internationale dimittender hjælpes til at imødegå manglen på arbejdskraft. De internationale dimittender er her jo allerede! Akademikerne er også meget glade for, at der findes midler til at øge indsatsen for at få de nyuddannede hurtigere i job via Trainee-ordningen.

Sidst, men ikke mindst, så sætter Akademikerne stor pris på, at seniorerne er kommet i søgelyset. De udgør det helt store potentiale for os at se, hvis der skal mere kvalificeret arbejdskraft på den korte bane. Og her tænker vi både de ledige seniorer, men også på at fastholde flere på den korte bane. Mange seniorer føler sig låst i deres nuværende job af frygt for ledighed, hvis de skifter.

Læs pressemeddelelsen og aftalen her.