03 dec Uddannelse kombineret med job skal klæde unge på til erhvervslivet

Berl/2/Frederik M. Juel/03.12.15 (12)

Arbejd 25 timer om ugen og stik næsen i bøgerne resten af tiden. Med den kombination af job og uddannelse skal du i løbet af højst fire år kunne få en kandidatgrad og samtidig masser af praktisk erfaring. Det skal være et alternativ til den nuværende model, hvor unge læser på de videregående uddannelser på fuld tid og bliver kandidater på to år efter først at have taget en bachelorgrad. Det er en bred vifte af organisationer, der gerne vil have, at universiteterne fremover får mulighed for at udbyde uddannelser på halv tid. Det drejer sig om Dansk Industri, Dansk Erhverv, Danske Universiteter og fra lønmodtagersiden hovedorganisationen Akademikerne. I et brev til forsknings- og uddannelsesminister Esben Lunde Larsen (V) foreslår de en model for, hvordan man kan lave en ordning med erhvervskandidater. Formålet er at få en tættere kontakt mellem erhvervslivet og uddannelserne. Samtidig vil de unge efter at have taget kandidatgraden have langt lettere ved at få et job, mener forslagsstillerne. I dag kan universiteterne ikke udbyde en sådan model på grund af fremdriftsreformen, der blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget under den tidligere regering. Ideen med fremdriftsreformen er, at de unge skal gennem deres studie på normeret tid. Det levner ikke plads til en ansættelse ved siden af. Hos Djøf støtter man forslaget og ærgrer sig derfor over, at det ikke kom med i de ændringer af fremdriftsreformen, som Folketinget blev enigt om tidligere i denne måned. Djøf er medlem af Akademikerne. ”Der er gode grunde til at koble praksis med et studie på deltid. Vi ved ikke, hvor udbredt det i givet fald vil blive, men universiteterne skal have muligheden. Det afgørende for os er, at deltidsjobbet bliver en regulær ansættelse, så det ikke bliver på lønniveauer, der matcher et studiejob. Det vil give en udhulning af arbejdsmarkedet,” siger Wenche Quist, forsknings- og uddannelsespolitisk chef i Djøf. Hun fremhæver, at efter fremdriftsreformen kan unge, der netop er blevet færdige som bachelor, blive tvunget til enten at vælge jobbet eller studiet fra. ”Det er ikke hensigtsmæssigt. Vi har ikke brug for så mange bachelorer fremover, så det vil være bedre, hvis man ikke tvinger dem til at tage de valg,” siger Wenche Quist. Ideen med erhvervskandidaterne er ikke helt ny, men det er første gang, der kommer et så konkret forslag fra så mange organisationer. Uddannelsen skal udbydes inden for rammerne af den gældende studieordning. Da et lignende forslag tidligere var fremme i foråret, blev det positivt modtaget af flere af partierne i Folketinget – herunder Venstre. Nu er støtten mere begrænset. Uddannelsesordfører i regeringspartiet Venstre Anni Matthiesen tror ikke på, at det lige her og nu bliver muligt at åbne forliget om fremdriftsreformen en gang til. ”Forligspartierne var enige om, at vi skal have vores unge mennesker hurtigere igennem uddannelserne. Jeg synes ikke, at det er oplagt, at vi igen skal til at åbne for den forhandling,” siger Anni Matthiesen. Formanden for De Studerendes Fællesråd Yasmin Davali ser gode elementer i forslaget, men mener, at det udspringer af, at den nye regering ikke har formået at skabe den nødvendige fleksibilitet i fremdriftsreformen.