Debat om frikøb fra uddannelse viser behovet for et ændret bevillingssystem og flere basismidler

Uddannelsesminister Morten Østergård sætter i dagens Politiken fokus på, hvor vigtigt det er, at de fastansatte forskere bidrager til at skabe kvalitet i undervisningen. AC finder det meget positivt, når ministeren peger på, at frikøb fra undervisningen ikke bør være normen. Men en ændring af det kræver, at bevillingerne til forskningen ikke trækker i den retning, for ellers vil forskerne blive udsat for yderligere tidspres.

Frikøb fra undervisning skal være en undtagelse – ikke en norm
AC har tidligere påpeget, at de senere års øgede fokus på forskning risikerer at skade uddannelserne. Vi har brug for, at også de dygtigste forskere inspirerer de studerende. AC mener derfor, at det er et godt signal, når ministeren principielt ikke synes, at forskere skal kunne frikøbes fra undervisning. Frikøb bør ikke være forskernes eneste udvej til at få ro til forskningen, det bør kun bruges i særlige situationer. Men der skal ikke være centrale regler om grænsen for frikøb – det må være op til universiteter og institutter at finde balancen.

Nøglen til ændringer ligger i hvordan pengene bevilges
Ministeren giver selv et par bud på, hvordan han fra centralt hold kan bidrage til at mindske frikøb: Måske bør forskningsrådene ikke finansiere frikøb, og rådene kunne også se på, hvordan de kan bidrage til uddannelserne. Det er et vigtigt perspektiv, for bevillingen af forskningsmidlerne påvirker forskernes adfærd, og mange midler fordelt i konkurrence giver uundgåeligt ekstra fokus på forskningen. AC har ofte påpeget, at en højere andel af basismidler kan sikre flere fastansatte forskere, som bidrager til uddannelserne, frem for midlertidigt ansatte undervisere.

Tab af talent og faldende kvalitet i de forskningsbaserede uddannelser