25 jun Udflytning er et farligt politisk eksperiment

Den politiske intention om at skabe bedre balance mellem land og by er i udgangspunktet rigtig, men den netop indgåede aftale om udflytning af uddannelser er et eksperiment uden sidestykke i dansk uddannelseshistorie og kan få fatale konsekvenser. Det mener Hovedorganisationen Akademikerne, der kritiserer aftalen for både at mangle finansiering og gøre op med armslængdeprincippet.

Det er dybt kritisabelt, at man reducerer optaget på videregående uddannelser i de fire store byer og RUC for at ”motivere” unge til at søge mod små uddannelsesmiljøer rundt om i landet. Det mener Akademikernes formand Lars Qvistgaard:

”Jeg frygter helt oprigtigt, at vi om nogle år vil se en uddannelsesminister beklage, at udflytningen af uddannelser tilbage i 2021 var en stor fejl med menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser. Hvor de unge blev skubbet rundt som små brikker i et politisk spil forud for kommunalvalget, hvor uddannelserne blev beskåret og forringet, og hvor de danske forskningsmiljøer blev alvorligt svækket.”

Ifølge Akademikerne, er det særlig kritisabelt, at der ikke følger tilstrækkelig finansiering med aftalen, selvom flere uddannelsesinstitutioner den seneste tid har påpeget, at der store udgifter forbundet med drive mindre uddannelsessteder. Den mangelfulde finansiering betyder, at det for flere universiteter være mere økonomisk ansvarligt ikke at udflytte uddannelsespladser, men alene at reducere antallet af uddannelsespladser på hovedcampus. Alligevel, giver den nye aftale ministeren mulighed for at pålægge institutionerne at leve op de politiske intentioner i aftalen. Det mener Lars Qvistgaard er udtryk for politisk detailstyring, og et opgør med armslængdeprincippet:

”Jeg har fuld forståelse for, at der kan være universiteter, der under de givne omstændigheder vurderer det for dyrt og uansvarligt at udflytte uddannelsespladser. Men hvis ikke universitetet vil ”samarbejde”, kan det blive pålagt af udflytte uddannelser. Det kan jeg ikke se som andet end et politisk angreb på armslængdeprincippet.”

Uddannelsespolitik skal ikke bruges til at føre regional- eller kommunalpolitik

Som alternativ til at bruge uddannelserne til at føre regional- kommunalpolitik har Akademikerne tidligt i processen spillet ind med ni primært erhvervs- og beskæftigelsespolitiske bud på, hvordan man kan få uddannede, i stedet for uddannelser, ud i landet til gavn for de lokale virksomheder. Forslagene vil gøre det muligt at opnå det politiske mål om mere vækst i hele landet uden at gå på kompromis med kvaliteten af uddannelser og de faglige miljøer, og uden at bidrage til yderligere præstationspres og mistrivsel blandt unge.

”Vi har fra den akademiske fagbevægelse foreslået, at ambitionsniveauet for erhvervs- og beskæftigelsespolitikken hæves betragteligt så lokale virksomheders kompetencebehov hurtigt og effektivt kan matches med dygtige nyuddannede fra universiteterne. I stedet for, at virksomhederne skal vente de tre til fem år, det tager at uddanne et ungt menneske, og hvoraf flere vil falde fra undervejs, vil Akademikernes forslag betyde nye skatteborgere til lokalsamfundet fra dag et,” slutter Lars Qvistgaard.

For yderligere kommentarer, kontakt Akademikernes formand Lars Qvistgaard: 21472686.

Akademikerne er talerør for 450.000 offentligt og privatansatte og udgør den akademiske fagbevægelse.