11 aug Udfordring haves: Erhvervskandidaten skal være et attraktivt tilvalg for studerende

Debatindlægget er bragt i Altinget d. 11.8.2023.

Af Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne

Erhvervskandidatordningen har fået en central rolle i reformaftalen for universitetsuddannelserne som SVM-regeringen indgik i slutningen af juni med SF, K, LA og DD. Erhvervskandidaten er en deltidsuddannelse, hvor den studerende parallelt med studiet har deltidsbeskæftigelse i et studierelevant job.

Den politiske ambition for erhvervskandidaten er kolossal. Erhvervskandidaten skal udbredes fra nuværende 2 pct. af kandidatoptaget til 20 pct. Skal det ske, kræver det en kulturændring på et arbejdsmarked, hvor arbejdsgiverne har været vandt til, at kandidaterne er plug-and-play. For når en femtedel af kandidatuddannelserne bliver på deltid, og kun kan gennemføres, hvis den studerende har ansættelse i en virksomhed, så er det naturligvis afgørende, at de private og offentlige arbejdsgivere påtager sig et uddannelsesansvar.

I det hele taget har vi alle som aktører og interessenter i Uddannelsesdanmark, et medansvar for at få erhvervskandidaten til at lykkes. Ud over de offentlige og private arbejdsgivere, skal politikerne, universiteter og os i den akademiske fagbevægelse, alle bidrage til at gøre erhvervskandidatordningen til et attraktivt tilvalg for de studerende. For uden studerende, ingen erhvervskandidat.

Ud fra den givne politiske præmis om at finde provenu ved omlægning af kandidatuddannelserne, har Akademikerne været varm fortaler af erhvervskandidatordningen som alternativ til afkortede kandidatuddannelser. Og derfor er vi hos Akademikerne også glade for, at det er erhvervskandidaten, der skal levere den største andel af omlægningen med 20 pct.

Selv om erhvervskandidaten bliver italesat som en nyskabelse, har den faktisk allerede flere år på bagen. Derfor skal vi også tage bestik af, at optaget for nærværende kun udgør 2 pct. Det er korrekt, at der har været et udbudsloft på 50 erhvervskandidatuddannelser, men det vil være at stikke blår i øjnene, hvis man bruger det som forklaring på, at optaget kun udgør beskedne 2 pct. af det samlede kandidatoptag.

En kulturændring kommer ikke af sig selv, men kræver en særlig understøttende og vedholdende indsats. Her peger pilen på regeringen og forligspartierne. Skal ambitionen i mål, er det nødvendigt, at der på finansloven i de kommende år bliver afsat midler til en særlig understøttende erhvervskandidatindsats, der kan udbrede erhvervskandidatordningen til de offentlige arbejdsgivere i kommunerne, regionerne og staten, til de store virksomheder i den private sektor samt til de mange små og mellemstore virksomheder rundt om i landet.

En understøttende erhvervskandidatindsats skal hjælpe bachelorstuderende og de offentlige og private arbejdsgivere med at finde hinanden og skabe det gode match. For eksempel kunne man etablere en understøttende erhvervskandidatindsats på regionalt niveau med afsæt i de enkelte regioners styrkepositioner og erhvervsklynger i et partnerskab mellem relevante aktører. Etableringen af sådan en brobygningsfunktion på regionalt niveau ville bidrage til at sikre en mere geografisk forankring af erhvervskandidatordningen.

Vi skal ligeledes have sat lys på de studerendes rettigheder og vilkår. Uden ordentlige vilkår for erhvervskandidatstuderende, bliver det mere end svært at rekruttere studerende til ordningen. Det nuværende optag på 2 pct. af det samlede kandidatoptag, siger noget om dén udfordring.

Erhvervskandidaten er både studerende og medarbejder. Spørgsmålet er, hvor hovedidentiteten lægges? Er man studerende, der arbejder på deltid? Eller er man medarbejder, der studerer på deltid? I og med erhvervskandidaten skal udgøre en femtedel af kandidatoptaget, er det en forventningsafstemning, det vil være klogt at få taget.

Mit bud er, at studerende langt overvejende vil identificere sig som kandidatstuderende med et deltidsarbejde. Men hvis arbejdsgiverne får en opfattelse af, at erhvervskandidaten er en medarbejder, der videreuddanner sig ved siden af arbejdet, risikerer vi, at de to divergerende opfattelser skaber bristede forventninger hos begge parter.

Udgangspunktet for den nuværende erhvervskandidatordning er, at den ugentlige arbejdstid er på 25 timer, da den studerende også skal passe sit studie. Men normen bliver desværre ikke fulgt af alle arbejdsgivere, og prisen betales af erhvervskandidaten med stress og frafald. En sådan arbejdsgivertilgang, er ikke foreneligt med en ambition om et erhvervskandidatoptag på 20 pct.

Ligeledes skal den erhvervskandidatstuderende sikres en basal rettighed om at kunne færdiggøre sin uddannelse i de tilfælde, hvor samarbejdet mod forventning må bringes til ophør. Meget kan ske i de år den erhvervskandidatstuderende er i virksomheden. Der kan ske organisationsændringer, der påvirker den erhvervskandidatstuderendes job, virksomheden kan gå konkurs, der kan opstå samarbejdsvanskeligheder, etc.

Vi kan ikke lade erhvervskandidatstuderende, der af forskellige årsager ikke kan fortsætte i sin uddannelsesvirksomhed, i stikken. Her vil jeg appellere til politikerne om at interessere sig for, hvilke rettigheder erhvervskandidatstuderende, der er kommet i klemme, har, for at kunne færdiggøre sin uddannelse. Ellers bliver det svært at overbevise studerende om, at det er værd at tage chancen med en erhvervskandidat.

Endelig skal vi finde brugbare uddannelsesmodeller, der også kan fungere i praksis. Uddannelsesmodeller som politikerne ikke har brugt tid på omkring forhandlingsbordet. Det vil eksempelvis være klogt at give mulighed for, at det første semester på erhvervskandidaten kan tages som fuldtidsuddannelse.

Det vil give den studerende bedre tid til at finde sin virksomhed. Og det vil gøre ordningen langt mere attraktiv for internationale studerende, der ud over at skulle finde en virksomhed, skal finde sig til rette i deres nye land, finde et sted at bo og alle de andre praktiske ting, der skal bringes i orden.

De politiske ambitioner for erhvervskandidaten er store. Vi står over for en ny måde at tænke uddannelse og arbejdsmarked sammen for kandidatuddannelserne. Hos Akademikerne går vi konstruktivt ind i arbejdet, og vil gøre vores for, at erhvervskandidaten lykkes.