I stedet bliver en del af pengene brugt til at skabe sikkerhed i de kommende års budgetter. Universiteterne begrunder situationen med, at udløbet af globaliseringsmidlernes skaber stor økonomisk usikkerhed. De enkelte universiteter er forsigtige og finder det nødvendigt at spare op for at kunne afbøde konsekvenserne af fremtidige fald i bevillingerne.

Den pointe understreger, at der er behov for at skabe kontinuitet i universiteternes bevillinger med flerårige aftaler om bevillingerne – og større enkelhed i økonomistyringen med et nyt styrings- og bevillingssystem. Og det er politikernes ansvar at igangsætte disse reformer, der også indgår som en del af regeringsgrundlaget.

En del af universiteternes formuer er nødvendige opsparing til investeringer og udgifter knyttet til bygninger, men selv når den type opsparing fratrækkes, er der tale om store formuer.  Derfor falder det uvægerligt tilbage på universiteternes egen planlægning og budgettering, når man sammenholder de aktuelle formuer og årlige overskud med de jævnlige historier om beskæring af undervisning og fyring af VIP’ere.

“Når universiteterne samtidig har store formuer og skærer ned på undervisning og forskning, så bliver frygten for fremtidige besparelser en selvopfyldende profeti. De penge, som bevilges til universiteterne skal ikke ligge i en bankboks, de skal ud og arbejde: Så de studerende kan få bedre undervisning, så der kan fastansættes flere VIP’ere, og så vi kan fastholde ambitionsniveauet for den danske forskning,” udtaler AC’s formand Erik Jylling.

Situationen kalder på handling både fra politikerne og universiteterne: Politikerne må igangsætte arbejdet med at skabe et nyt styrings- og bevillingssystem med flerårsaftaler om grundbevillingerne. Og universiteterne må finde en bedre balance mellem rettidig økonomisk omhu og risikovillighed i forhold til at sætte bevillingerne i arbejde med uddannelse og forskning.

Yderligere oplysninger kan fås hos chefkonsulent Karen Skytte på tlf. 22 49 58 65, e-mail: ks@ac.dk.