11 jun Vismændenes SU-konklusioner bygger på “synsninger” og kan ikke klare tryktest

Danmark er det land i verden, hvor det er lettest at bryde den sociale arv. Men de økonomiske vismænd ser ud til at være blinde for SU’ens betydning for den sociale mobilitet. Vismændene risikerer at sætte alt det over styr, skriver formand for Akademikerne, Lars Qvistgaard.

Bragt i Altinget 11.juni 2018

Skal man tro de økonomiske vismænd, kan SU’en helt afskaffes på kandidatuddannelserne og erstattes af lån uden nævneværdige konsekvenser for optaget. Hvis altså man sætter lid til DØR’s analyser. Og det er der mange, der gør, for analyserne kommer jo ikke fra hvem som
helst. Men desværre bidrager de økonomiske vismænd til en alternativ fortælling om, at SU på kandidatuddannelserne kun er for de privilegerede. Ny, registerbaseret analyse fra Akademikerne viser, at SU’en har en afgørende betydning for, at unge fra ikke-boglige hjem kan blive mønsterbrydere og forfølge deres uddannelsesdrømme, hvor end i landet de måtte bo.

Faktisk kommer tre ud af fire kandidatstuderende på de danske universiteter fra ikke-akademiske hjem, og hver tredje kandidatstuderende er mønsterbryder, det vil sige har ufaglærte eller faglærte forældre. Og tendensen er endnu mere udtalt regionalt. På Aalborg Universitet og Syddansk Universitet samt de regionale universitetsudbudssteder i Esbjerg, Herning, Kolding og Slagelse, ligger andelen af mønsterbrydere på mellem 41 procent og 58 procent. En omlægning af SU til lån på kandidatuddannelserne vil altså risikere at have størst negativ effekt regionalt. Jeg savner således et regionalt perspektiv i SU-debatten.

Vi skal bibeholde social mobilitet

I det hele taget synes DØR at være blind for SU’ens betydning for den sociale mobilitet. World Economic Forum har fremhævet Danmark som det land i verden, hvor det er lettest at bryde den sociale arv. Det er ikke noget, vi er kommet til overnight. Det er vi, blandt andet fordi
fremsynede politikere årtier tilbage indførte SU’en med den hensigt, at alle – uanset socioøkonomisk baggrund – skal kunne uddanne sig, så langt evner og motivation rækker. Det sætter os i stand til at udnytte samfundets samlede talentmasse bedst muligt. Det skal vi ikke sætte over styr. Men det er netop dét, vismændene risikerer at bidrage til. DØR baserer sig på “synsninger” i forsøget på at forklare, hvorfor kandidatlån ikke vil have nogen større negativ effekt. De økonomiske vismænd synes, at når en studerende er godt undervejs og har færdiggjort sin bacheloruddannelse, så vil vedkommende fortsætte på kandidatuddannelsen. Også selv om det betyder, at man skal optage lån.

Der er ingen refleksion i rapporten over, at en afskaffelse af SU på kandidatuddannelsen vil betyde, at den studerende skal optage lån på 144.000 kroner. En økonomisk beslutning i den størrelsesorden vil skulle foretages ved indgangen til den femårige universitetsuddannelse
og ikke først efter tre år. Og når vi ved, at studerende fra uddannelsesfremmede baggrunde har særlig aversion mod at gældsætte sig i forhold til uddannelse, så vil det selvfølgelig have en negativ social effekt på optaget.

Besynderligt at sammenligne med andre lande

Det er også påfaldende, at de økonomiske vismænd har skullet helt til lande som Chile, Sydafrika og Mexico for at kunne finde data til at udlede, at det kommer ud på et, om uddannelsesstøtten gives som stipendie eller som lån. Lande, som ikke kun geografisk ligger
meget langt fra Danmark. Jeg har gjort DØR opmærksom på, at havde man i stedet søgt på forskningsbaseret viden fra vores naboland Tyskland, var man givet kommet til en anden konklusion.

Det tyske forskningsstudie viser, at moderat brugerbetaling på videregående uddannelser i tyske delstater i 2005-2008 negativt påvirkede optaget af unge fra ikke-boglige hjem. I de tyske delstater, der indførte brugerbetaling i perioden, faldt optaget med 6 procentpoint fra
denne gruppe af unge. I mennesketal svarer det til 38.000 unge, der opgav at søge ind på videregående uddannelse som direkte konsekvens af brugerbetalingen. Efterfølgende er brugerbetaling igen afløst af gratis adgang til videregående uddannelser i alle tyske delstater.

Et andet kritikpunkt, som jeg finder nødvendigt at rejse, er vismændenes brug af en svensk økonomisk model til at forudsige effekten af delvist at omlægge SU’en til lån. Ud fra en studerendes perspektiv er svenske og danske forhold vitterlig ikke de samme. Tal fra Finansministeriet viser eksempelvis, at svenske studerende modtager markant større økonomisk bidrag fra deres familie end danske studerende. De svenske studerende modtager i gennemsnit 5.280 kroner om måneden fra deres familie, mens danske studerende i gennemsnit modtager 940 kroner. Heri ligger naturligvis også en socioøkonomisk skævhed.

Konklusioner til trods for egne forbehold

Læser man vismændenes rapport, vil man vide, at vismændene selv har store forbehold over for brugen af den svenske model, fordi den er designet til svenske forhold, det vil sige det svenske arbejdsmarked, skattesystem, uddannelsessystem etc. Det hedder i rapporten, at
“modelberegningerne er forbundet med en betydelig usikkerhed, og resultaterne bør derfor fortolkes med forsigtighed”. Men til trods for egne forbehold, konkluderer de økonomiske vismænd alligevel, at en delvis omlægning fra stipendie til lån kun i begrænset omfang vil
påvirke antallet af studerende.

DØR er en institution, der bliver lyttet til, også af politikerne. Men så meget desto mere finder jeg det problematisk, hvis kvaliteten af de økonomiske vismænds SU-analyser ikke kan klare den tryktest, man burde kunne forvente af en institution som DØR.