31 maj Vismandsrapport sætter igen spørgsmålstegn ved effekten af nedskæringer på nyuddannedes dagpenge

Det bør give partierne bag aftalen om Danmark kan mere 1 alvorligt stof til eftertanke, at Det Økonomiske Råd (DØR), nu for anden gang, sår tvivl om de regnemodeller, der danner grundlag for beslutningen om at skære i dimittenddagpengene. Det siger formand for hovedorganisationen Akademikerne, Lisbeth Lintz, efter, at Det Økonomiske Råd netop har offentliggjort en ny vismandsrapport.

Allerede inden regeringen sammen med RV, SF, DF og KD aftalte at skære kraftigt i de nyuddannedes dagpenge, kritiserede Det Økonomiske Råd forslaget for at forsøge at løse konjunkturbestemte rekrutteringsudfordringer med vedvarende forringelser af dagpengesystemet. I april konkluderede Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, at tidligere nedskæringer på dimittendsatsen har haft meget begrænset effekt på dimittendledigheden, og nu – to dage inden forslaget skal 2. behandles i folketingssalen – er Det Økonomiske Råd igen klar med en kritik af regeringens dagpengeberegninger.

Ifølge Akademikernes formand, Lisbeth Lintz, bør kritikken give alvorligt stof til eftertanke hos partierne bag aftalen om Danmark kan mere 1:

”Jeg håber, vismændenes rapport gør indtryk på de partier, der planlægger at stemme for forringelser af nyuddannedes dagpenge på torsdag. Der er efterhånden meget, som sår tvivl, om hvorvidt nedskæringerne på dimittendsatsen reelt vil have nogle positive effekter. I stedet risikerer de at have negative konsekvenser for opbakningen til dagpengesystemet og den danske model.”

Konkret bemærker Det Økonomiske Råd blandt andet, at finansministeriets dagpengemodel afviger fra forskningslitteratur på området på, at flere punkter ikke understøttes empirisk og ”i udpræget grad (er) baseret på ad hoc antagelser, der betyder, at virkningerne må karakteriseres som værende meget usikre.”

”Der vil altid være usikkerheder til stede, når man forsøger at lave regnemodeller, der forudser menneskers fremtidige adfærd. Men når man, som her, bruger de regnemodeller til at lave reformer, der får alvorlige konsekvenser for tusinder af unges hverdag, så bør vi kunne forvente, at regnemodellerne bygger på mere end ad hoc antagelser.”

Det siger Lisbeth Lintz og fortsætter:

”Nedskæringernes negative konsekvenserne for både de unge og for den danske model burde i sig selv være argument nok for at lade være med at skære i dimittendsatsen. At de forudsætninger, man har lagt til grund for aftalen, ikke holder vand, understreger kun, at politikerne er på vildspor.”

For yderligere kommentarer, kontakt Lisbeth Lintz på 2488 8442 eller på ll@ac.dk.

Læs “Dansk Økonomi, forår 2022” fra De Økonomiske Råd her.

Akademikerne varetager interesser for 465.000 medlemmer på det offentlige og private arbejdsmarked.