20 jan Voldgiftsafgørelse: Nu skal ansatte i SKAT selv betale for at holde fri grundlovsdag, juleaften og nytårsaften

Sagen handler om medarbejderne i SKAT og hos Spillemyndigheden. Akademikerne vil ikke afvise at indbringe andre statslige ansættelsesmyndigheder for en faglig voldgift, hvis de lokalt opsiger de betalte fridage, uden at det sker efter forhandling og aftale med de faglige organisationer.

——————-
Tidligere i dag fremsendte opmand højesteretsdommer, Lars Hjortnæs, et udkast til en kendelse til parterne i den længe ventede faglig voldgiftssag om opsigelse af fridage i SKAT. Dette skete under den betingelse, at kendelsen først er endelig, når dette bliver meddelt af opmanden, hvilket betyder, at den er tavshedsbelagt indtil da.

Som følge af, at Moderniseringsstyrelsen nu har lækket udfaldet af sagen, ser vi os også nødtvunget til at kommentere på den.
——————–
Der er netop afsagt kendelse i voldgiftssagen om SKATs opsigelse af de betalte fridage på 1. maj, grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag for alle ansatte. Det er Akademikerne, som har anlagt sagen mod Finansministeriet, efter at myndigheden SKAT tilbage i 2013 opsagde fridagene uden forudgående forhandlinger med lønmodtagerne.

I afgørelsen slås det fast, at de betalte fridage ikke er en integreret del af overenskomsten hos SKAT. Ansættelsesmyndigheden er derfor berettiget til at opsige de betalte fridage, som ellers har været praktiseret ”så længe nogen kunne huske”.

Formand for Akademikerne, Lars Qvistgaard, er overrasket over afgørelsen og opfordrer arbejdsgiverne til at slå koldt vand i blodet, hvis de overvejer at gøre det samme som i SKAT.

”Vi må konstatere, at normen for betalte fridage ikke er den samme for statsansatte som for ansatte i den private sektor, hvor man almindeligvis har de betalte fridage. Fjernelsen af de betalte fridage er det samme som at sætte medarbejderne ned i løn. Vi er skuffede over afgørelsen og vil nu nærlæse præmisserne for at få klargjort, hvor vidtrækkende konsekvenserne er for den offentlige sektor er”, siger Lars Qvistgaard.

”Fridagene har været holdt i årtier. Der er en balance i overenskomsten, når det gælder løn og øvrige vilkår, men den tipper, når arbejdsgiverne nu ændrer på noget så radikalt som betalte fridage, uden at det sker gennem en forhandling,” siger Lars Qvistgaard.

Lars Qvistgaard mener, at uanset hvilken juridisk status dagene tildeles, så er det en dårlig ide for arbejdsgiverne at afskaffe dem.

”Når man fjerner medarbejdernes fridage, opleves det som manglende anerkendelse af det arbejde, de ansatte leverer. De ansatte udviser dagligt udstrakt fleksibilitet og leverer en stor arbejdsindsats dag efter dag. Der forestår en væsentlig opgave for SKAT med at få genskabt virksomheden som en attraktiv arbejdsplads, som kan rekruttere og fastholde højt kvalificerede medarbejdere.
Det er min vurdering at SKAT samlet set taber på at have opsagt de betalte fridage. For når medarbejderne ikke føler sig anerkendt, vil de også være mindre tilbøjelige til at være fleksible og gøre en særlig indsats, med mindre det ligefrem bliver pålagt – sådan ville jeg i hvert fald have det”, siger Lars Qvistgaard.