Ledighed August 2019

Lav ledighed i periferien af universitetsbyerne

 

Ledighedsgraden blandt medlemmerne af de akademiske a-kasser var i august 2019 på 5,7 pct. Ledigheden varierer mellem kommu-ner. Der tegner sig et overordnet billede af en relativt høj ledighed i de store universitetsbyer og en betydeligt lavere ledighed i om-egnen af universitetsbyerne. Eksempelvis er ledighedsgraden for Aarhus Kommune på 8,5 pct., mens ledigheden blandt akademikere i nabokommunerne, Favrskov og Skanderborg, ligger på henholdsvis 2,8 pct. Og 2,9 pct. Det afspejler et bosætningsmønster, hvor nyuddannede med en relativt høj ledighed har naturligt udgangspunkt i universitetsbyerne, og siden hen i betydeligt omfang etable-rer sig i omegnen.

For områderne længere væk fra universitetsbyerne er billedet mere blandet, idet der er kommuner med høje ledighedsgrader samti-dig med at andre har lave. F.eks. er ledighedsprocenten på Langeland på hele 9,4 pct. Den andel dækker dog over kun 11 bruttoledi-ge. Samtidig er der en relativt lav ledighed i eksempelvis de vestjyske kommuner Varde og Holstebro, som begge har en bruttoledig-hed på 2,8 pct.

 

Landsstatistikken i PDF-format          Landsstatistikken i Excel-format