Materiale fra fyraftensmøde: Strategisk forskning og FORSK2020

Mødet handlede om, hvordan vi skal prioritere den strategiske forskning?

 

Fyraftenmødet blev afholdt mandag den 5. september 2011 kl. 16.00-18.00 i AC’s kantine, Nørre Voldgade 29, 4. sal

AC er sammen med en række andre organisationer inviteret til at bidrage til et nyt revideret grundlag for prioritering af den strategiske forskning, FORSK2020. Et nyt grundlag vil få stor betydning for, hvordan politikerne vælger at fordele de strategiske forskningsmidler de næste år, og derfor er det også vigtigt for AC at deltage.

De strategiske forskningsmidler udgør ca. 45 pct. af forskningsbevillingerne, og prioriteringen af dem har vidtrækkende betydning – ikke bare for universiteter og forskningsmiljøer, men også for virksomhedernes forskning og innovation.

AC vil derfor gerne benytte lejligheden til at invitere alle interesserede fra AC’s udvalg og medlemsorganisationer til en uformel debat om, hvordan vi bedst prioriterer og får mest muligt ud af den strategiske forskning.

Vi vil også gerne drøfte politikernes rolle og handlemuligheder i den strategiske del af forsknings- og innovationspolitikken: Det er vigtig at støtte forskningen – men hvilken forskning og hvordan? Skal politikerne gå efter at udvælge nogle få centrale forskningsområder og tilknyttede klynger af virksomheder, hvor de prøver at styrke Danmarks samlede konkurrenceevne gennem en såkaldt “pick-the-winner-strategi”? Eller skal de gå andre veje ud fra devisen om, at ingen kender morgendagens vindere – og måske satse på at udpege de centrale udfordringer, som universiteter og virksomheder så kan arbejde på at finde – gerne nye – løsninger på?

Materialet fra mødet: