OK18 Akademikerne har udvekslet krav med Finansministeriet

Forud for overenskomst- og aftaleforhandlingerne 2018 har Akademikerne den 15. december 2017 udvekslet krav med Finansministeriet.

Centralt i Akademikernes krav står en sikring af betydelige lønstigninger for de statsansatte.

Blandt andre væsentlige krav er fastere rammer for arbejdstiden, nye forhandlingsmodeller og processer for den lokale løndannelse, etablering af en frivalgslønkonto for medarbejderne med adgang til at vælge løn, pension eller betalt frihed og bedre vilkår for de medarbejdere, der rammes af udflytningerne af statslige arbejdspladser.

Endelig er det helt afgørende for akademikerorganisationerne, at Finansministeriet træder tilbage fra deres udmelding om, at den betalte frokost for statsansatte kan opsiges, og at retten til den betalte frokost ekspliciteres i overenskomsten.

Forhandlingerne på det statslige område starter onsdag den 20.  december 2017.

 

Akademikernes krav til Finansministeriet kan ses her.

Finansministeriets krav til Akademikerne kan ses her.

 

CFU og Finansministeriet har også udvekslet krav.

CFU’s krav til Finansministeriet kan ses her.

Finansministeriets krav til CFU kan ses her.